Ja. Dine sikkerhedsbriller skal leve op til den europæiske standard EN 166. Den stiller krav til både glassene og stellet.

Sikkerhedsbriller kan være indrettet for at beskytte øjnene mod partikler, støv, stænk eller kemisk påvirkning fra syre og gasser. Det kan også være for at beskytte mod stråling fra eksempelvis svejsning eller laser. Der-for skal arbejdsmiljøorganisationen undersøge, hvilke farer der kan opstå i arbejdet, før man kan vælge de rigtige sikkerhedsbriller.

Sikkerhedsbriller skal være CE mærket for at måtte sælges i Danmark. CE mærkningen viser, at brillen opfyl-der den europæiske standard EN 166. Udover selve mærket skal der følge en såkaldt overensstemmelseserklæring med fra et certificeret sliberi. Erklæringen er sliberiets dokumentation for, at sikkerhedsbrillerne overholder EN standarden.

Glassene i sikkerhedsbriller kan grundlæggende have to forskellige brudstyrker.
Kategori S; som er beregnet til almindelige produktionsvirksomheder. Standarden hedder DS:EN166-S. Stellet skal være mindst S mærket.

Kategori F; som er beregnet til mekaniske værksteder, fordi de har en større brudstyrke. Standarden hedder DS:EN166-F. Her skal stellet være F mærket.