I kan få hjælp til at forbedre jeres psykiske arbejdsmiljø og trivsel med hjælp fra samarbejdskonsulenterne i CO Industri og Dansk Industri.

De kommer ud på virksomhederne sammen og gennemfører typisk en autoriseret trivselsundersøgelse, hjælper jer med at finde ud af hvordan ledelse og medarbejdere kan samarbejde om at skabe bedre forhold.

Men de kan også hjælpe, hvis I har et problem som I har brug for at få løst her og nu.

I kan se hvordan samarbejdskonsulenterne kan hjælpe jer med at forebygge og håndtere stress på TekSams hjemmeside.