Hvad er en social forælder?

En social forælder er ikke barnets juridiske forælder, men er en person, som er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet. Du er i barselslovens forstand en social forælder i disse 5 situationer:

  1. Du er den juridiske forælders ægtefælle
  2. Du er den juridiske forælders samlever, der har levet i et ægteskabslignende forhold med den juridiske forælder i mindst 2 år på tidspunktet, hvor din orlov med barnet starter
  3. Du er en kendt donor til barnet
  4. Du er den kendte donors ægtefælle
  5. Du er den kendte donors samlever, der har levet i et ægteskabslignende forhold med den kendte donor i mindst 2 år på tidspunktet, hvor din orlov med barnet starter.
     

Hvad gælder for forældre i LGBT+ familier?

Alle bestemmelser i Industriens Overenskomster om orlov gælder uanset, om forældrene er af samme eller forskelligt køn. Der er dog forskel på retten til løn alt efter om du er mor, far/den anden forælder eller social forælder.