Hvis du gerne vil have input udefra, så kan du få hjælp fra lægen eller den arbejdsmedicinske klinik. Det er din læge eller din lokalafdeling, der kan henvise dig til en arbejdsmedicinsk klinik. Her kan sundhedspersonalet vurdere, hvad du kan arbejde med under graviditeten. En arbejdsmedicinsk klinik har specialister, der kan vurdere dit arbejdsmiljø og vejlede dig om lige netop dine arbejdsopgaver. Du kan få en samtale på omkring en time, hvor specialisterne giver dig svar på, hvordan du kan fortsætte dit arbejde under graviditeten – eller om der er behov for at du skal fraværsmeldes. Du vil få et brev med, hvis klinikken anbefaler omplacering eller forbedring/ ændring af arbejdsforholdene. Du og din arbejdsgiver kan tage udgangspunkt i brevet, når I sammen ser på dit arbejdsmiljø.