Alt efter hvilken uddannelse du er i gang med, kan graviditet betyde, at du må udsætte – eller forlænge – din uddannelse pga. arbejdsmiljøet. 
Fx skal gravide være ekstra varsomme over for svejserøg. Så er du svejser, kan det være nødvendigt, at din læge fraværsmelder dig, hvis der ikke er mulighed for at udføre andre opgaver under din graviditet. 

Hvis din læge vurderer, at du skal fraværsmeldes under din graviditet, skal du tale med din arbejdsgiver om din uddannelse. Du har ret til at forlænge din uddannelse med det forventede fravær, som din graviditet giver – og du skal tale med din arbejdsgiver om forlængelsen. Arbejdsgiveren kan ikke nægte at forlænge din uddannelse.