Svejserøg er kræftfremkaldende, og man skal derfor altid beskyttes mod røgen – uanset, om man er gravid eller ej. Selvom du følger arbejdsmiljøreglerne for svejsning, kan der være risiko for dit kommende barn, da et foster er mere følsomt over for fx kræftfremkaldende stoffer. Derfor anbefaler Dansk Metal, at gravide helt undgår svejsearbejde og metalbearbejdning, der udvikler røg.
Hvis du arbejder med svejsning eller metalbearbejdning, bør du især tale med din læge eller arbejdsmedicinsk klink om dit arbejdsmiljø, hvis du bliver gravid.