Graviditet behøver ikke altid at betyde en fraværsmelding, eller at du skal afbryde din uddannelse. Du og din arbejdsgiver skal planlægge dit arbejde, så du som gravid undgår et arbejdsmiljø, der er skadeligt for dit kommende barn. Du skal altså kunne fortsætte med at arbejde under graviditeten uden risiko. Det betyder, at du måske har andre arbejdsopgaver end normalt.
Flere virksomheder planlægger med succes fx uddannelse, kursus eller opgaver med koordinering eller planlægning for deres gravide medarbejdere.