TR Værktøjskasse
TDC Net og Nuuday lønstatistik.
Lønforhandling i TDC Net og Nuuday
Arbejder du inden for TDC Net og Nuuday, skal du være opmærksom på at de hvert år udgiver tre forskellige lønstatistikker:
Lønstatistik fordelt på DISCOLØN-koder og anciennitet
Omfatter medarbejdere, som var ansat i hele kalenderåret i det forudgående år opgjort pr. 31. december. Denne lønstatistik er fordelt på DISCOLØN-koder og anciennitet, specificeret med antal samt nedre- og øvre kvartil, gennemsnit og median, således at statistikken er sammenlignelig med lønstatistikken fra Dansk Erhverv (DE).
Kolonnen Løn er den faste løn, kolonnen med Løn inkl. p-tillæg er lønnen inkl. personlige tillæg, men ikke fx variable tillæg, og præstationsfremmende løndele. Kolonnen pension er den gennemsnitlige pension for ikke-tjenestemænd.
Denne statistik er velegnet ved lønsamtaler. Af hensyn anonymitet vises lønnen ikke i en specifikation, hvis der er under 10 medarbejdere, men lønnen for de pågældende indgår i sumtallene.
Lønstatistik fordelt på områder
Den omfatter medarbejdere, som var ansat i hele kalenderåret i det forudgående år opgjort pr. 31. december. Denne lønstatistik er fordelt på forretningsområder og anciennitet, specificeret med antal samt nedre- og øvre kvartil, gennemsnit og median. Kolonnen løn er den faste løn, kolonnen med løn inkl. ptillæg er lønnen incl. personlige tillæg, men ikke fx variable tillæg, og præstationsfremmende løndele. Kolonnen pension er den gennemsnitlige pension for ikke-tjenestemænd.
Lønudviklingen
Den omfatter medarbejdere, som var ansat i hele kalenderåret i det forudgående år og er opgjort pr. 31. december. Den viser lønudviklingen i året for både generelle stigninger, som stigninger ved årlige lønsamtaler samt reststigningen som sker ved fx forflyttelser og forfremmelser. Lønbegrebet indbefatter alene lønudviklingen i den faste løn, dvs. excl. værdi af fx pension, tillæg mv.