Kom over til os
Administrativ koordinator
Start 1. november
Dansk Metal søger en administrativ koordinator til driften af kompetenceafklaring og efteruddannelse for medarbejdere
Brænder du for at skabe struktur, koordinere uddannelsesforløb og sikre, at onboarding og kompetenceudvikling fremmes? Så er du måske vores nye administrative koordinator i Dansk Metal.
Hos Dansk Metal søger vi en engageret og strategisk tænkende administrativ koordinator til vores HR-team, som kan være med til at understøtte både den enkelte medarbejders trivsel og organisationens samlede kompetencer. Derudover skal du være med til at sikre implementering og drift af vores samlede strategi for kompetenceafklaring, efteruddannelse og onboarding.
Om stillingen
Du bliver en del af HR-afdelingen, som sidder i et moderne storrumskontor. HR vil fremadrettet bestå af tre medarbejdere, der skal arbejde tæt sammen om at fremme trivsel og udvikling blandt Dansk Metals ansatte. Afdelingen hører til under Hovedkassereren, som også har det overordnede ansvar for økonomi, IT, kantine, rengøring og intern service.
Du vil få et tæt samarbejde med Organisationssekretariatet, AOF Erhverv samt vores lokale metalafdelinger.
Dine opgaver vil være at:
- planlægge og følge op på kompetenceafklaringsforløb
- koordinere onboardingforløb for nye medarbejdere
- formidle information om kursustilbud, onboarding og uddannelsesplaner til ansatte og ledere
- registrere og arkivere kompetenceafklaringer og uddannelsesplaner.
Vi forventer, at du:
- har erfaring med administrativ koordinering – gerne inden for HR, uddannelse eller organisationsudvikling
- har stærke IT-kompetencer og er vant til at arbejde med office-pakken
- er en dygtig formidler – både skriftligt og mundtligt
- trives i en rolle med mange kontaktflader og samarbejdspartnere
- har lyst til at være med til at udvikle og forbedre vores interne processer
- ved, hvad Dansk Metal arbejder for, og hvilke værdier vi har.
Vi tilbyder:
- en spændende og meningsfuld stilling i en organisation med stærke værdier
- et engageret og fagligt miljø med fokus på udvikling og samarbejde
- gode kollegaer og et dynamisk arbejdsmiljø
- gode løn- og ansættelsesvilkår, jf. HK-overenskomst
- fleksordning.
Ansøgningsfrist:
Ansøgning, CV og evt. relevante kursusbeviser eller eksamenspapirer sendes med mærket ”Administrativ koordinator” til Ansoegning@danskmetal.dk senest søndag den 7. september. 2025., kl. 23.59. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Yderligere oplysninger:
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2025.
Ansættelsesstedet er Molestien 7, 2450 København SV.
Arbejdstiden er fra 8.30 til 16.00 mandag til torsdag og 8.30 til 14.30 om fredagen.
Eventuelle spørgsmål rettes til Cathrine Juel Lykkegaard, på telefon: 3363 2277.
Dansk Metal er en fagforening med tilhørende a-kasse for lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik. Dansk Metal har cirka 105.000 medlemmer, hvoraf 9.100 er lærlinge.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.
3363 2000Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00
Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.