Og det sørger Klaus og kollegaer i teknisk afdeling for. Det kan være alt fra en vandhane, der drypper, til en kuvøse på neonatal-afdelingen, der ikke virker. Opgaverne er mange, og der er ikke to dage, der er ens.

For Klaus byder hverdagen både på rutinemæssigt vedligehold af alle undersøgelseslejer, fødelejer og senge på afdelingerne, så de er fuldt funktionsdygtige, når patienterne ligger i dem. Men han kan også blive kaldt op på en operationsstue for at reparere en udsugning eller et iltudtag, så en operation kan gå i gang.

”Vi holder sygehuset i drift 24/7 – 365 dage om året. Vi går både daglige runder og sørger for, alt teknik fungerer, som det skal, men vi står også på operationsstuen ved siden af lægen, hvis der er noget, der er gået i stykker”.

Fra klejnsmed til portør til klejnsmed igen

39-årige Benjamin Krogsgaard er uddannet klejnsmed og skiftede til teknisk afdeling efter 7 år som portør. Det har givet ham et solidt kendskab til sygehusets gange, og det er en klar fordel, når han skal navigere i de tekniske installationer rundt omkring på sygehuset:

”Det er vigtigt at vide, hvor man fx lukker for ilten til de rigtige stuer, så man ikke lukker forsyningen til de stuer, hvor ilten er i brug hos patienterne” fortæller Benjamin.

Og det med luftarter, har Benjamin styr på. Han reparerer og vedligeholder bl.a. birdblenderne på stuerne. Det er de små bokse, der sidder på væggen og sørger for den rette blanding af medicinsk luft og ren ilt til patienter med vejrtrækningsproblemer eller lattergas til fødende.  Som alt andet på sygehuset, er der det afgørende, udstyret virker. Får en baby fx for meget ren ilt, kan det give øjenskader.

Derfor bliver alle birdblendere serviceret en gang årligt. Der er ca. 100 på hele sygehuset, og et komplet vedligeholdelsestjek tager ca. 4 timer. Og så er der alle de andre opgaver, der kommer ind ad døren:

”Jeg har fx lige lavet et gelænder i rustfrit stål og flere knagerækker til de meget tunge forhæng, personalet bruger ved CT-maskinerne. Det er dejligt at være tilbage i smedefaget”.

Hvilket udstyr skal der være i en babyambulance?

Er der problemer med en respirator eller en kuvøse, er det Torben Sørensen, man ringer efter. Han er egentlig uddannet radiomekaniker, men arbejder i dag som medicotekniker. Det har han gjort i næsten 40 år:

”Det er en kanon arbejdsplads, og jeg er glad hver dag, når jeg tager på arbejde”.

Selvom alt vedligehold af medicinsk udstyr kører i et planlagt rul, kommer der stadig akutte opgaver ind ad døren; fx en ultralydsscanner på en operationsstue, der melder fejl, mens operationen er i gang, eller en kuvøse, hvor varmen ikke virker

”Man ved aldrig, hvad man kommer op til, og det er det, der er med til at gøre jobbet så spændende”.

Torben har også været inde over udstyret i regionens nye babyambulance, der skal fungere som en mini neonatal intensivafdeling på hjul. Her er han kommet med input til den nye tidssvarende kuvøse, der skal fragte babyer mellem 500 gram og 5 kg.

”Det har været en spændende proces at være med i. Hvilket udstyr skal der bruges, og hvad er de mest hensigtsmæssige løsninger til udstyret for personalet, der skal bruge det”

Fokus på det gode arbejdsmiljø 

Der er flere grunde til, at mange medarbejdere fejrer jubilæum på sygehuset. Arbejdsmiljøet er godt, der er en hyggelig omgangstone, et uformelt miljø, og så er der plads til alle.

Torben har været ansat siden 1986, Klaus kom til i 2002, og selvom Benjamin kun har været i teknisk afdeling 1 år, er hans plan at blive hængende længe fremover:

”Det er især flextidsordningen, der er vigtigt for mig”, fortæller Benjamin.

Flextidsordningen giver mulighed for at komme senere eller gå tidligere, så længe man er på sygehuset mellem 9-14. Og det giver mindre stress for Benjamin, når han skal aflevere og hente børnene. Klaus bruger især fleksibiliteten fredag morgen på ishockeytræning med veteranholdet Operators Hockeyklub i Gigantium.