Vær med til at skabe Danmarks bedste faglige fællesskab

Medarbejder til a-kassen (deltid)

Start 1. december eller hurtigst muligt

Brænder du for at gøre en forskel og sikre, at vores medlemmer kommer hurtigere i job eller uddannelse? Er du god til at vejlede og motivere? Kan du understøtte høj medlemstilfredshed? Så er du måske vores nye a-kassemedarbejder. 

Metal Horsens søger en a-kassefaglig kollega til holdet. Du skal kunne lide en hverdag, hvor dagene ikke er ens, og hvor du har høj grad af selvstændighed og ansvar i forhold til dine arbejdsopgaver. Vi er en faglig forankret a-kasse med medlemmer inden for industri, transport, it og tele.

Om jobbet

Dine primære opgave er at afholde motiverende og jobrettede samtaler med vores ledige medlemmer, hvor du vejleder om job og uddannelsesmuligheder. Du giver sparring om jobsøgningsstrategier, CV, ansøgninger og digitale værktøjer. Ligesom du løbende har kontakt til virksomhederne i området med henblik på jobformidling. Du sikrer korrekt vejledning i forhold til gældende lovgivning, samt afholder løbende og rettidige samtaler i ledighedsperioden. Kontakten er personlig; vi møder medlemmerne både ansigt til ansigt, telefonisk og virtuelt.

Vi forventer, at du er god til:

  • At kommunikere og kan føre jobrettede samtaler på en professionel måde.
  • At være tryghedsskabende og kan sætte sig ind i medlemmets behov og ønsker.
  • At se muligheder sammen med medlemmet – og kan motivere og inspirere.
  • At styre samtalen og holde relevant fokus på cv, mål og strategi for jobsøgningen. 
  • At være komfortabel med at vejlede og rådgive både personligt, telefonisk og virtuelt.
  • Viden om arbejdsmarkedet, job- og uddannelsesmuligheder er et plus.
  • Kendskab til a-kasselovgivningen, er ikke en forudsætning for jobbet, du modtager grundig oplæring.
  • Lyst og evne til at arbejde både selvstændigt og i team.

Vi tilbyder

Metal Horsens tilbyder faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente kolleger, hvor faglig og personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel har høj prioritet. 

  • 25 timers deltidsstilling. 
  • Gode løn- og ansættelsesvilkår, herunder pension, ferietillæg og frivalgskonto). 
  • Du vil få arbejdsplads centralt i Horsens midtby hos Metal Horsens, smedetorvet 7. 

Ansøgning

Dansk Metal går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen. Send din ansøgning og CV til hefa@danskmetal.dk. Skriv gerne ”A-kassemedarbejder” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: torsdag d 23-10-2025  

Jobsamtale: Relevante kandidater vil blive indkaldt til samtaler onsdag D 29-10-2025 

 Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Tiltrædelse

 Stillingen tiltrædes hurtigst muligt eller senest d. 1. december 2025

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte afdelingsformand Henrik Fausing på telefon 30 64 76 10 eller mail: hefa@danskmetal.dk

Om Dansk Metal

Metal Horsens er en af Dansk Metals 28 lokalafdelinger. Der er ca. 2450 medlemmer i Dansk Metal Horsens, som dækker over lærlinge svende og veteraner, Dansk Metal er en fagforening med tilhørende a-kasse. Dansk Metal har cirka 100.000 medlemmer, hvoraf 9.000 er lærlinge.

Læs om Dansk Metal

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.

3363 2000

Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00

Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.