Webinar om generationsforskelle
Bliv klogere på, hvorfor unge og erfarne kolleger nogle gange ser forskelligt på jobbet og fællesskabet på arbejdspladsen – og hvad der er fakta, og hvad der er fordomme
Er vi egentlig så forskellige?
På mange arbejdspladser arbejder unge og erfarne kolleger side om side. Vi kan have forskellige forventninger til jobbet, fællesskabet og måden, vi taler sammen på – og nogle gange kan det give misforståelser og irritation.
Men hvor forskellige er generationerne egentlig? Og hvad er fakta, og hvad er bare fordomme?
Hvad kan du forvente?
👥 Bliv klogere på generationsforskelle: hvorfor er vi forskellige (og ens), når det gælder synet på jobbet?
💬 Få råd til bedre kommunikation – også når din kollega måske tænker og taler anderledes end dig.
🤝 Få inspiration til et bedre samarbejde mellem unge og erfarne kolleger.
💡 Få redskaber til hverdagen, som kan forebygge misforståelser og få samarbejdet til at glide bedre.
❓ Få udfordret nogle af de klassiske fordomme om både unge og ældre på arbejdspladsen.
Hvem er det for?
Webinaret er for alle medlemmer af Dansk Metal – uanset alder og erfaring. Det er for dig, der er nysgerrig på generationsforskelle på jobbet, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå og arbejde sammen med hinanden.
Vi tager udgangspunkt i arbejdsdagen og de situationer, der kan opstå, når forskellige generationer arbejder sammen.
👉 Et par dage før webinaret vil du modtage et link til deltagelse.
Vi glæder os til at se dig 🌟