Påtaler og advarsler

Hvad er konsekvensen af en advarsel, og hvad skal du gøre, hvis advarslen ikke er berettiget? Her finder du svar på dine spørgsmål om advarsler.

heroImage

Hvad er en advarsel?

  • ​En advarsel er en påtale, som din arbejdsgiver giver dig, hvis du har gjort et eller andet, der er i strid med reglerne på din arbejdsplads. Det kan fx være, at du ikke har nået at melde dig syg, eller at du er gået fra din arbejdsplads før tid.

Hvad er konsekvensen af en advarsel?

  • Konsekvensen er, at du skal ændre din adfærd. Det skal være tydeligt i advarslen, hvordan du kan rette op på problemerne, der førte til advarslen, og hvad konsekvenserne er, hvis du ikke gør det. En af konsekvenserne er som regel, at du bliver fyret - i værste fald, at du bliver bortvist.
  • Der er ofte aftaler på den enkelte virksomhed, der udsteder retningslinjer for advarsler, afskedigelser m.v.

Hvad er forskellen på en mundtlig og en skriftlig advarsel?

  • ​Din arbejdsgiver kan både bruge en mundtlig og skriftlig advarsel i en eventuelt senere sag om afskedigelse, men en skriftlig advarsel har større vægt, da den er dokumenteret.
  • Advarslen skal beskrive, hvad arbejdsgiveren mener, du har gjort forkert, og hvad konsekvenserne vil være, hvis det inden for rimelig tid sker igen.

Hvad skal jeg gøre hvis advarslen ikke er berettiget?

  • ​Hvis du mener, at advarslen er uberettiget, skal du straks gå til din tillidsrepræsentant eller din lokalafdeling og bede dem om at tage sig af sagen.
  • En løsning kan være at protestere over advarslen. Så vil den protest indgå i en evt. fremtidig sag.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.

3363 2000

Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00

Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.