Jeg vil tippe Dansk Metal om et ledigt job

Sådan tipper du Dansk Metal om et ledigt job

Det skal være let og enkelt at finde kvalificeret arbejdskraft. Du og din arbejdsgiver kan få hjælp med Metal JobService.

Du er som tillidsrepræsentant og medarbejder Dansk Metals ”øjne og ører” på virksomheden. Du ved fx, når din virksomhed skal ansætte nye medarbejdere. Her er det helt oplagt at kontakte din lokalafdeling, da de har overblik over både ledige og beskæftigede medlemmer, der kunne være mulige kandidater til jobbet.

På den måde kan du aktivt være med til at sikre, at din nye kollega er medlem af Dansk Metal.

Vi finder den helt rigtige medarbejder med de rette kvalifikationer. Og vores service er helt gratis. På den måde slipper din arbejdsgiver for at bruge ressourcer og penge på at lave jobopslag og læse ansøgninger. 

Vi finder den rigtige faglærte til jobbet

Send en mail og fortæl os hvem, din arbejdsgiver er på udkig efter:

  • Jobprofil på den nye medarbejder
  • Ønsket uddannelsesbaggrund og særlige kvalifikationer
  • Din virksomheds navn og adresse.
  • Kontaktperson: Navn, mail og telefonnummer 

Så kontakter vi dig på hverdage inden for 24 timer.

Du er altid velkommen til at ringe: 
3363 2020 på hverdage mellem kl. 8.00-15.00.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.

3363 2000

Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00

Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.