Der er klart plads til forbedringer, når vi taler om beskæftigelsesreformen. Jeg er skuffet, fordi der var så mange muligheder, hvis man havde tænkt hele mennesket ind i det i stedet for kun økonomien. Vi trængte til en reform, og derfor var vi godt tilfredse med de store ambitioner der var om en nytænkning af beskæftigelse politikken. Mulighederne var mange. Næsten fuld beskæftigelse gav jo en oplagt chance for at se ind i nye løsninger, og hvordan vi får de sidste ledige med. Men det endte som en ren spareøvelse og det er kortsigtet og uambitiøst. Det er ærgerligt at det store potentiale ikke blev udnyttet.

Hvad blev der af behovet for kvalificeret arbejdskraft, som i årevis er blevet fremhævet som en udfordring? Der er intet i reformen, der adresserer manglen. Det er et område, der kommer til at stille store krav til samarbejdet mellem a-kasser, jobcentre og STAR (Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering), hvis det skal lykkes at knække den problemstilling. Det er dårligt politisk håndværk, at manglen på kvalificeret arbejdskraft ikke er tænkt ind. Selvom der lige nu er fyringsrunder flere steder, går de opsagte i arbejde hurtigere end vi kan få dem til første samtale i a-kassen og vores ledighed er stadig faldende. 

Et område der ikke er blevet berørt i reformen, er sygedagpengeloven. Her findes en arbejdskraftreserve, som kunne bringes i spil. I 2023 kom Dansk Metal med et indspil til otte forslag til et bedre sygedagpengesystem, og der var godt gang i forhandlingerne om, hvad der kunne forbedres i sygedagpengeloven. 

Da ministeren besluttede at nedsætte et ekspertudvalg, der skulle komme med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats, blev forhandlingerne sat på pause. Begrundelsen var, at det kunne komme med når ekspertudvalget kom med deres anbefalinger. Det kom der et par enkelte positive punkter ud af, men ikke noget, der løste problemet med manglende arbejdskraft og en ordentlig afklaring af sygemeldte.

Jeg siger ikke at de syge ”bare skal have et job” og at arbejde er livets læge, men med den rette indsats ligger der et potentiale hos de sygemeldte. Afklaring bør være det vigtigste redskab i en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 

Når reformen indebærer store besparelser, får ledige og sygemeldte mindre hjælp. Det betyder mindre afklaring – og dermed længere afstand til arbejdsmarkedet. Det er en spildt ressource. Vi risikerer at tabe mennesker på gulvet, hvis ikke de får den hjælp, de har brug for. Vi skal støtte de syge i at vende tilbage – og give dem en reel chance for at blive en del af arbejdsstyrken. 

Der er dog også positive elementer i reformen. Det lykkedes at frede uddannelse, jobafklaringsforløb afskaffes, sygemeldte kan fortsætte på sygedagpenge dog på mindre sats og a-kasserne får mulighed for at udvide kontakt forløbet til 4 mdr.

Det er ikke en kamp om, hvem der skal hvad – om det er STAR, jobcentrene eller a-kasserne. Vi skal løse opgaven i fællesskab og hver især bruge vores kompetencer bedst muligt. Samarbejde, samarbejde, samarbejde! Vi har altid været gode til at samarbejde, og det skal vi blive ved med, hvis vi skal lykkes.

Det er dybt skuffende, at de politiske beslutninger ikke har udnyttet det store potentiale i beskæftigelsesreformen. Vi havde en unik mulighed for at tænke hele mennesket ind i reformen og ikke kun økonomien. Desværre endte det som en ren spareøvelse, hvor behovet for kvalificeret arbejdskraft og de sygemeldtes potentiale blev overset. Det er dårligt politisk håndværk, og vi risikerer at tabe mennesker på gulvet, hvis ikke de får den hjælp de har brug for. Det er en spildt ressource, og det er en skam, at vi ikke greb chancen, da vi havde den.