Fagtalent 2025 – indstil vores unge talenter
Fagtalent 2025 – indstil vores unge talenter
Nu kan du indstille yngre faglærte medlemmer til Fagtalent-prisen 2025. Læs om kategorierne, og hvordan du indstiller.
Fagtalent-prisen hylder unge faglærte under 36 år, der gør en særlig forskel i deres fag og på deres arbejdsplads. Prisen sætter spotlight på dem, der med engagement, faglighed og drive viser vejen for fremtidens faglærte. Dansk Metal er medstifter af prisen, og vi håber, at mange af vores medlemmer bliver en del af feltet.
Hvad er Fagtalent prisen?
Fagtalent-prisen skal hylde alle de unge, faglærte talenter, der gør en forskel ude på arbejdspladserne rundt omkring i Danmark. Inden for en årrække står vi overfor at mangle tæt på 100.000 faglærte til at løse de problemer vores samfund står over for. Derfor er det vigtigt at flytte spotlight hen på landets dygtigste faglærte, som fortjener anerkendelse og kan blive rollemodeller for børn og unge.
Fagtalent er en national prisuddeling, der løb af stablen for første gang i 2024. Dansk Metal er medstifter af prisen ligesom vores forbundssekretær Peter Faber, også sidder i bestyrelsen for Fagtalent.
Sådan gør du – 4 nemme trin:
Det behøver ikke tage meget mere end 5-10 minutter at indstille en kollega til Fagtalent-prisen:
Vælg kategori på fagtalent.dk
Udfyld information om personen, du indstiller.
Skriv en kort motivation eller lav en video.
Udfyld dine kontaktoplysninger.
Vigtige datoer og kriterier
For at blive indstillet til Fagtalent, skal man være under 36 år, have færdiggjort en erhvervsfaglig uddannelse og være i beskæftigelse på det private arbejdsmarked i en erhvervsfaglig branche. Priserne uddeles ved et stort awardshow den 27. november, og de nominerede offentliggøres den 21. oktober.
Kategorier
Se kategorierne man kan indstille et talent til:
• Innovation – ser nye løsninger og idéer
• Vækst og iværksætteri – starter eller styrker virksomheden
• Komet – stor faglig udvikling på 12 måneder
• Ledelse – fremragende leder eller viser lederskab
• Kundetilfredshed – ekstraordinær service
• Kulturbærer – skaber samarbejde og sammenhold
• Grøn omstilling – bidrag til bæredygtige løsninger
• Årets talentudvikler (særpris) – udvikler unge talenter
Hjælp med at sprede budskabet
Alle opfordres til at hjælpe med at få så mange dygtige unge indstillet som muligt – via sociale medier, nyhedsbreve eller netværk. Det kan være en lærling, en kollega eller en samarbejdspartner, der gør noget særligt.
Afspil video
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring til Metal Himmerland og få en snak.
9852 1012Åbningstider:
Mandag: 9.00 - 16.30
Tirsdag: 9.00 - 15.00
Onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 16.30
Fredag: 9.00 - 12.00
Kontor og telefoner er lukket mellem 12.00 og 13.00
Du kan også skrive til: himmerland@danskmetal.dk