Metal Midt-Vestsjælland
Er du vores nye job- og A-kassekonsulent?
Dansk Metal Midt-Vestsjælland søger en job- og A-kassekonsulent med tiltrædelse pr. 1. maj 2026.
Dansk Metal Midt-Vestsjælland søger en job- og A-kassekonsulent med tiltrædelse pr. 1. maj 2026 eller efter nærmere aftale. Afdelingen dækker Kalundborg, Slagelse, Sorø og Ringsted Kommune.
Arbejdsopgaver:
Din primære arbejdsopgave vil blive:
- Afholde lovpligtige A-kasse jobsamtaler
- Være behjælpelig med jobformidling af ledige medlemmer.
- Tilbyde jobformidling i tæt kontakt med arbejdspladserne i vores område til både ledige og beskæftigede medlemmer
- Vejlede beskæftigede medlemmer om efteruddannelse, og udarbejde uddannelsesplaner efterfølgende.
- Afholde jobstartersamtaler
- Varetage alle administrative dele af A-kasse sagsbehandling i forhold til jobcenteret, herunder underretningspligtige hændelser.
- Træffe afgørelse i sager om dagpengeret m.v.
Vores forventninger til dig
Vi leder efter en kollega, der møder medlemmer med en værdig tilgang – også når hverdagen er travl, og tempoet er højt.
Hos os er der højt til loftet, og du vil blive en del af et team af engagerede kollegaer, hvor den gode kemi betyder meget.
Erfaring fra A‑kasseområdet er en fordel, men det er ikke et krav.
Du trives i en hverdag, hvor opgaverne varierer, og hvor du både arbejder selvstændigt og i tæt samarbejde med andre.
Samtidig sætter du pris på et miljø, hvor vi hjælper hinanden, holder humøret højt og sammen skaber en arbejdsplads, man glæder sig til at møde ind til.
Ansættelsesforhold:
- Ansættelsesstedet er afdelingskontoret, Kongstedvej 17, 4200 Slagelse
- En velfungerende, organiserende Metal Afdeling med en afvekslende hverdag.
- Gode og loyale kollegaer som sætter pris på et udviklende teamsamarbejde.
- Et alsidigt og spændende job med mange udfordringer og ansvar.
- Pasnings af vores ydre kontorer i Kalundborg og Ringsted
- Kørsel i egen bil må forventes
OBS - ny ansøgningsfrist!
På grund af stor interesse fremrykker vi ansøgningsfristen til 1. marts 2026
Vi ser frem til at modtage ansøgninger fra interesserede kandidater.
Ansøgningen sendes til:
Metal Midt-Vestsjælland, Kongstedvej 17, 4200 Slagelse eller på mail til Faglig A-kassesekretær Tony Bomholt Rasmussen og Afdelingskasserer Inge Andersen.
Mail: tbra@danskmetal.dk
Mail: inan@danskmetal.dk
Ansøgningerne behandles fortroligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Faglig A-kassesekretær, Tony Bomholt Rasmussen på tlf. 3373 3606
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.
3363 2000Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00
Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.