På Envases har de en lærlingeklub 💪
"Det er fedt, at der er en klub for os lærlinge, så vi kan lære hinanden bedre at kende både på og udenfor arbejde. Det gør, at vi har lidt andre ting tilfælles end bare vores læreplads"
"Det handler om at skabe et stærkt fællesskab mellem lærlingene, så de er glade for at være her. Det gavner både os og dem".
Sådan fortæller tillidsrepræsentant Jimmy (th), der sammen med TR Gerner (tv), hjælper 5 lærlinge på Envases med at drive deres lærlingeklub 👏
Stolt tradition
Lige så længe Jimmy kan huske, har der været en lærlingeklub på virksomheden, og det skaber sammenhold blandt lærlingene 👬
"De holder et par arrangementer om året. De har f.eks. været i Århus en hel weekend, og køre Gokart. Man kan tydeligt mærke, at det skaber noget sammenhold og fællesskab blandt lærlingene" fortæller Jimmy.
Bjarne (i midten) er industritekniker lærling, og han har nydt godt af klubbens arrangementer:
"Det er fedt, at der er en klub for os lærlinge, så vi kan lære hinanden bedre at kende både på og udenfor arbejde. Det gør, at vi har lidt andre ting tilfælles end bare vores læreplads".
Virksomhederne har et ansvar
Envases har de sidste par år satset mere på lærlingetiltag, for de ved, at det er vigtigt, at være med til at uddanne fremtidens arbejdskraft.
Derfor arrangerer de hvert år en dag for alle lærlinge og elever på tværs af de 5 fabrikker, der ligger i Danmark. Sidste gang var de ude og spille paintball 📌
Mega fedt med en lærlingeklub og aktiviteter for lærlinge! 💪
På billedet nedenfor: Gerner (tv), Bjarne og Jimmy (tv).
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.
3363 2000Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00
Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.