Vi besøgte dem og snakkede med næste generation - lærlingene om, hvad det er, der trækker og fascinerer i et fag, hvor de arbejder ude 98 procent af tiden hele året.​

I 1914 havde Stege Skibsværft et af Danmarks mest moderne beddinge-anlæg. Det er dog et par år siden nu, men stedet er autentisk, og der er ikke meget, der er lavet om. Her værner de om faget, og de er nogle af de eneste på Sjælland, der stadig har kapacitet til at tage nogle af de store projekter ind som fx husbåde.

På bedding midt på pladsen står der en stor husbåd "Karin" i hel figur på land. Det er hende, som de tre lærlinge Esben, Tao og Christian arbejder på.

34-årige Tao er nyeste lærling på holdet. Dagene går med en af de helt grundlæggende discipliner. At kalfatre. Det vil sige at tætne båden ved at banke hampeværk ind mellem plankerne. Alt sammen med håndkraft.

Han har sejlet, siden han var 18, men har fået brug for en mere almindelig hverdagsrytme end livet som professionel sømand giver.

"Det er spændende og lærerigt, så man må bare klø på. Der er mange skæve ting, hvor man ikke lige kan tage en passer. Man bliver nødt til at samarbejde med båden. Den har sin egen form og skal kunne bruges udendørs i al slags vind og vejr," fortæller han.

De hårde tjanser som fx at kalfatre i halvanden måned, er noget alle hjælper til med, fortæller Esben på 30, som er udlært til næste år:

"Der er bare mange utaknemmelige jobs på sådan en båd, det hører med. Alle tager en tørn. Det er jo ting som er enormt vigtige for den videre proces. Det er fedt at tænke på at det er tusinde små kiler, man simpelthen banker skroget ud med, og tætner det på den måde. Når man når ovre på den anden side, kan man høre det knager, og man kan næsten se plankerne flytte sig. Det er virkelig store kræfter."

"Man bliver lidt en enhed, fordi alle står i det samme. Mange af de gamle gutter i faget er enormt passionerede omkring arbejdet. Det er mere deres liv end deres arbejde at gå nede ved havnen og gå på bedding i al slags vejr og være en del af sjakket sommer og vinter," siger Esben.

Som bådebygger er det ikke meget, de måler af. I stedet laver de skabeloner eller sætter klodserne op og tegner af. Det med at måle sig frem til ting, det fungerer sjældent. Det er noget med at tegne af og forskyde streger og bruge en masse teknikker, og ikke mindst lære af de erfarne på pladsen.

Christian på 24 er færdig om et år. Men faktisk drømte han ikke om at blive håndværker. Ikke før han, godt motiveret af sin mor, tog ud og sejlede med et af skoleskibene.

"Det er et meget visuelt fag og håndgribeligt. Man kan røre ved tingene og se sine fremskridt hver dag. Men man skal nok have lidt tålmodighed, for det er alle de små brikker, som danner et billede til sidst. Det er sjovt at blive udfordret på den måde og lære noget nyt hver dag."

Christian drømmer om at sejle ud i verden med sit værktøj, når han er færdig og leve et nomadeliv på havet og opleve verden.

Indenfor ligger motordelene fra en af Danmarks ældste træfærger "Ida", der er på "spaophold" og bliver tjekket igennem, inden hun atter stævner ud på sin 12 minutters rute mellem Stubbekøbing og Bogø.

Udenfor mellem bunker af lange egetræsplanker ligger det mindre spilhus med det originale spil fra 1914.Det er det,  som trækker de store både op af vandet, når de skal på bedding.

Og selvom der ikke er mange værfter tilbage af sin art i Danmark, som der var for blot ti år siden. Så er der meget, der tyder på, at værftet i Stege har nok at lave. For reparationerne kræver ekspertise og håndværkere, som ved, hvad der skal til, når du ikke lige kan smutte ud og købe noget færdigproduceret.