Som barn var Marie Hansens værelse dekoreret med solsystemet og Star Wars-figurer, og hun forsvandt ofte ind i science fiction-bøger om fjerne galakser. I dag arbejder hun som industritekniker og fremstiller komponenter til raketter. "Det er ret vildt at tænke på, at noget, jeg har lavet, ender med at flyve rundt ude i rummet," fortæller hun.  

Hendes rejse viser, hvordan en erhvervsuddannelse kan åbne døre til de mest uventede steder. Men også at vejen hertil ikke altid er snorlige og forudsigelig.
Vi tog en snak med Marie om at finde sin vej i arbejdslivet, og turde at gå efter drømmen.

”De første uger på min læreplads følte jeg mig godt nok lidt blank,” husker Marie Hansen tilbage og griner.

”Via mit netværk fik jeg en voksenlæreplads på en stor virksomhed inden for olieindustrien. Det var hårdt, men en virkelig god læreplads, hvor vi blev kylet ud i det med ansvar. En ’synk eller svøm’ tilgang, hvor jeg fik lov at arbejde med fancy gear og robotter. 

Og det har helt sikkert været en slags blåstempling efterfølgende, at jeg er vant til høje standarder på emner, sikkerhed og kvalitetskontrol. Den opdragelse sidder godt fast.

Selvom jeg ikke vidste, hvad en drejebænk var, før grundforløbet, så er det også bare en påmindelse om at man ikke nødvendigvis ved hvad man vil og kan, før man kaster sig ud i det. De andre ved jo heller ikke noget, det tror man bare, de gør.”

”Det er enormt spændende at være i en udviklingsvirksomhed.  Vi er et mindre team, hvor man har sin maskine og sin arbejdsopgave. Vores designere og ingeniører er in-house, så vi kan være i dialog om problemer eller forbedringer. 

Det er ikke masseproduktion, og vi er stadig i testfasen og arbejder med udvikling af raketter, der skal sende satellitter op i rummet. Det er nogle ret heftige materialer at arbejde i, og engang imellem er det da lidt skræmmende, at det er en dyr omgang, hvis man laver fejl. Men det gør også, at man gerne vil gøre det godt og koncentrerer sig ekstra.”