KontaktMedlemskab
  • Få svar
    • Dagpenge
    • Løn
    • Ansættelsesforhold
    • Arbejdsmiljø
    • Uddannelse
    • Jobsøgning
    • Tillidsrepræsentant
    • Arbejdsmiljørepræsentant
    • Uddannelsesrepræsentant
    • Ferie og sygdom
    • Arbejdsskade
    • Pension og efterløn
    • Graviditet og barsel
  • Medlemskab
  • Kontakt
  • Lokalafdelinger
  • Metalskolen
  • Nyheder
  • Overenskomster
  • Working in Denmark
  • Metal Ungdom
  • IT-medlemmer
  • Senior i Dansk Metal
  • Pjecer og udgivelser
  • Metalmagasinet
  • Presse
  • Om Dansk Metal
  • OK26 – overenskomster i det offentlige
  • Privatlivspolitik
  • Cookies

Fokus

Neurodiversitet på arbejdspladsen

ADHD, ADD og autisme: Få konkret viden og værktøjer til at gøre din arbejdsplads rummelig for alle.

Hvad er neurodiversitet?

Neurodiversitet beskriver den naturlige variation i, hvordan mennesker tænker, lærer, kommunikerer og bearbejder information. Nogle er neurotypiske, andre neurodivergente – fx personer med ADHD, ADD eller autisme.

Neurodiversitet handler ikke om fejl eller mangler. Det handler om, at mennesker kan have forskellige behov for at lykkes med det samme arbejde. 

Virksomheder har brug for at kunne tiltrække, udvikle og fastholde dygtige medarbejdere. Tydelig kommunikation og klare forventninger gavner ikke kun neurodivergente medarbejdere – det skaber bedre trivsel, samarbejde og kvalitet for alle. 

Find konkrete værktøjer nederst på siden. 

 


12 % af de erhvervsaktive danskere ser sig selv som neurodivergente. Blandt dem har 35 % overvejet at sige op på grund af manglende forståelse og hensyn på arbejdspladsen.

Hans Knudsens Institut, 2024


Tre forskellige måder at opleve arbejdsdagen på

ADHD 

Mange har styrker som kreativitet, initiativ, innovation. Kan have gavn af tydelige prioriteringer, delmål, pauser og struktur.

ADD 

Mange har styrker som analyse, kvalitet og fordybelse. Kan have gavn af overblik, skriftlige instruktioner og faste rutiner. 

Autisme

Mange har styrker som struktur, præcision og kvalitet. Kan have gavn af tydelige forventninger, forudsigelighed og rolige omgivelser.

Når potentialet får plads

Hos Give Steel arbejder de målrettet med at skabe rammer, hvor medarbejdere med forskellige behov kan lykkes.

For lærlingen Sofie betyder det meget at være på en arbejdsplads, hvor hun oplever, at fokus er på hendes styrker: "Jeg føler, at de ser mennesket og mit potentiale – ikke alle mine udfordringer," fortæller hun.

Den tilgang deler værkfører Kristian. For ham handler det om at finde dét, den enkelte lykkes med, og bygge videre derfra. "Alle vil gerne lykkes med noget. Så finder vi det. Og vi kan altid gå tilbage til det. Sofie er rigtig god til at svejse, og når vi skal lære noget nyt, har vi altid svejsningen som en succesoplevelse, vi kan bygge videre på," fortæller han.

Værktøjer til at komme godt i gang

Gratis værktøjer gør det nemt at komme i gang på arbejdspladsen. Her finder I konkrete værktøjer, som I kan tage i brug med det samme.

Værktøjerne kan downloades eller printes. Vælg det, der passer til jeres arbejdsplads, og kom i gang.

 

Guides

pladsholder
Arbejdsmiljø7. sep 2026

Sådan indretter I arbejdspladsen

Hent
pladsholder
Arbejdsmiljø7. sep 2026

Sådan laver I en buddyordning

Hent
pladsholder
7. sep 2026

Det skal du huske som leder

Hent

Spil og spørgeskema

pladsholder
Arbejdsmiljø7. sep 2026

Kend din kollega

Hent
pladsholder
Arbejdsmiljø7. sep 2026

Sådan arbejder jeg bedst

Hent

Plakater og pjecer

pladsholder
Arbejdsmiljø7. sep 2026

Trivsel

Hent
pladsholder
Arbejdsmiljø7. sep 2026

Vær konkret

Hent
pladsholder
Arbejdsmiljø7. sep 2026

Ja tak til klare linjer

Hent
pladsholder
Arbejdsmiljø7. sep 2026

Onboarding der tager højde for neurodiversitet

Hent
pladsholder
Arbejdsmiljø7. sep 2026

Sammen om potentialet

Hent
pladsholder
Arbejdsmiljø7. sep 2026

Når forskellighed bliver en styrke

Hent

Har du spørgsmål?

Uanset om du er leder, TR, AMR eller medlem, står Dansk Metal klar med rådgivning og sparring om, hvordan I kan skabe en arbejdsplads, hvor flere trives og lykkes.

Find din lokalafdeling