Skriv dig på venteliste og flyt ind på Metal-kollegiet i København

Dansk Metal bygger boliger til medlemmerne, hvor der både er plads til familie, seniorer, den enkelte og til lærlinge eller studerende.

I Dansk Metal ved vi, hvor svært det kan være at finde en bolig i København, særligt hvis man er lærling eller studerende. Det vil vi gerne gøre lettere.

Derfor kan du som lærling eller studerende søge om at bo i en af Metal-kollegiets 403 kollegieboliger. Her kan du enten bo alene eller dele en lejlighed med andre. Metal-kollegiet består af 356 étværelses, 28 toværelses, 13 treværelses og 6 handicapvenlige lejligheder. Her er der plads til alle. Alle kollegieboligerne har eget bad og køkken, og de fleste har også en altan eller terrasse.

Tagterrasse og fitness
I Metalkollegiet er der også tænkt over det fælles liv. Derfor finder du på hver etage et stort fælleslokale med køkken og fællesområde. Der er også en stor tagterrasse, som indbyder til grillaftener eller hyggelige dage i solen. Du får også en cykelkælder med værksted og depotrum. Til sidst har du et stort gårdrum med basketballbane, udefitness og små hyggelige kroge.

Metal-kollegiet ligger tæt på både by og natur. På en kort cykeltur kan du komme ind til indre København, og lige rundt om hjørnet har du Sluseholmen, der med lækre cafeer, restauranter og havnebad, er i rivende udvikling.

Rådhuspladsen på under 10 min
I løbet af 2024 åbner der også en metrostation lige rundt om hjørnet, som kan tage dig hurtigt og nemt rundt i hele København.

Medlemmer af Dansk Metal, samt medlemmers børn og børnebørn har førsteprioritet til boligerne, men andre er også velkomne til at skrive sig op.

Afspil video

Skriv dig på ventelisten

Lyder det som noget for dig? Så kan du komme på ventelisten her.

Del indholdet

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.

3363 2000

Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00

Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.