Frist: 19. september 2025

Indstil din kollega til Fagtalent 2025

Vi hylder de unge faglærte

Kender du en ung faglært, som gør noget særligt for arbejdskulturen, går forrest i nye projekter eller har flyttet sig markant fagligt det sidste år? Så skal du indstille dem til årets Fagtalent!

Fagtalent er en national prisuddeling, der hylder unge faglærte under 36 år, som gør en særlig forskel i deres fag og på deres arbejdsplads. Prisen blev uddelt første gang i 2024 og er stiftet af blandt andet Dansk Metal. Indstillingsperioden til Fagtalent-prisen 2025 er åben fra nu og til 19. september. Priserne uddeles den 27. november 2025.

Hvorfor Fagtalent?

Danmark står over for en mangel på faglærte. Fagtalent-prisen sætter derfor spot på de dygtigste unge faglærte, som fortjener anerkendelse og kan inspirere næste generation. Det handler om at vise, hvor vigtig faglighed er – og hvor langt man kan nå med en erhvervsfaglig uddannelse.
Indstil en kollega i dag
Det er nemt og hurtigt at indstille. Du kan vælge mellem at skrive en kort motivation eller sende en video. Indstil her: https://fagtalent.dk/indstil

For at blive indstillet skal fagtalentet:

  • Være under 36 år
  • Have færdiggjort en erhvervsfaglig uddannelse
  • Være i beskæftigelse på det private arbejdsmarked i en erhvervsfaglig branche

 

Kender du en faglært, der gør en særlig forskel?

Fagtalent i flere kategorier:

•    Innovation – ser nye løsninger og idéer
•    Vækst og iværksætteri – starter eller styrker virksomheden
•    Komet – stor faglig udvikling på 12 måneder
•    Ledelse – fremragende leder eller viser lederskab
•    Kundetilfredshed – ekstraordinær service
•    Kulturbærer – skaber samarbejde og sammenhold
•    Grøn omstilling – bidrag til bæredygtige løsninger
•    Årets talentudvikler (særpris) – udvikler unge talenter.

Del indholdet

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.

3363 2000

Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00

Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.