5. juni

Fejr grundlovsdag med Dansk Metal

Vær med til at fejre grundloven  i Jørlunde og Holstebro torsdag den 5. juni. Metalskolen i Jørlunde og Metal Nordvestjylland inviterer alle til fejringer af Grundlovsdag med noget for hele familien. 

Hos Metalskolen i Jørlunde vil der være live musik, aktiviteter for børnene, hestevogne, og spændende politiske taler fra blandt andre forbundsformanden for Dansk Metal, Claus Jensen, vores skatteminister, Rasmus Stoklund, og partiformand for SF, Pia Olsen Dyhr. 

I Holstebro har Metal Nordvestjylland sørget for en grundlovsdag, der også byder på fart over felten. Der vil nemlig være live musik, hoppeborg til børnene og taler fra blandt andre næstformand i Dansk Metal, René Nielsen – men der vil også være besøg af danmarksmesteren i motorcykel-trail og alle med en motorcykel eller veteranknallert, som de gerne vil vise frem, opfordres til at medbringe den. 

Programmer for grundlovsdag 2025

Grundlovsdag hos Metalskolen i Jørlunde

Torsdag den 5. juni på Metalskolen Slagslundevej 13, 3550 Slangerup. 

Metalskolen byder velkommen fra klokken 8.00, og dagen slutter omkring klokken 13.00. Alle er velkomne, og ingen tilmelding er nødvendig.

Der vil være spændende, politiske taler fra 9.00 – 10.30 cirka, hvor man blandt andet kan høre: 

  • Morten Madsen, direktør Metalskolen
  • Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal
  • Mona Juul, partiformand, KF
  • Rasmus Stoklund, skatteminister , S
  • Pia Olsen Dyhr, partiformand , SF
  • Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister, M

Efter talerne er der fællessang med Sangforeningen Side by Side. Herefter sætter det festlige Blå Mandag Jazzband stemningen med livlig musik, mens DUI-Leg og Virke sørger for sjove aktiviteter og masser af leg i det store børneområde. Hestevognen står også klar til at køre hele familien en tur rundt i det grønne.

Metalskolen byder desuden på en let frokost i gårdhaven, så tag gerne tæpper med. Der vil dagen igennem være mulighed for at købe øl, vand og vin, og så er der selvfølgelig gratis is til børnene.

Grundlovsdag i Holstebro hos Metal Nordvestjylland

Torsdag den 5. juni på Uddannelsescenter Holstebro (UCH) Bastrupgårdvej 5, 7500 Holstebro. 

Arrangementet kører fra 11.00 til 15.30. Alle er velkomne, og der er ikke behov for tilmelding. 

Der er underholdning for børn og voksne med blandt andet hoppeborg og besøg af den 4-dobbelte Danmarksmester i trailkørsel, Morten Andersen. Der vil også være musik, lykkehjul med præmier, gratis pølser, te og kaffe samt øl og vand til fornuftige priser. Har du selv en motorcykel eller veteranknallert inviteres du til at tage den med. 

Udover aktiviteter for både store og små, kan man også her høre politiske taler fra:

  • Jan Lillelund, EUD-chef, UCH
  • Klaus Flæng, borgmesterkandidat i Holstebro, S
  • René Nielsen, næstformand, Dansk Metal

Vi glæder os til at se jer til en festlig og mindeværdig grundlovsdag.

Del indholdet