
Herning Blue Fox vinder Metal Final4 2025-26
Herning Blue Fox løb med sejren i årets Metal Final 4. Vejen til titlen gik via en semifinale mod Odense Bulldogs fredag d. 9. januar 2026, inden Herning lørdag fuldendte turneringen med en overbevisende finalesejr. De satte sig på kampen fra start og slap ikke taget før de havde vundet sikkert 6-2 over Herlev Eagles.
10. pokaltitel
Med sejren sikrede Herning Blue Fox sig deres 10. pokaltitel og vandt samtidig Metal Final4 for tredje gang på blot fire sæsoner.
Efter finalen overrakte forbundssekretær i Dansk Metal, Majken Baarstrøm Kidmose, pokalen til de nykårede pokalmestre.
Dansk Metal var til stede under hele stævnet. Blandt andet i fanzonen, hvor der var aktiviteter og mulighed for dialog med medlemmer og fans.
Hvert år siden sæson 2017/2018 har Metal Final4 været afviklet som en pokalturnering, hvor de bedste hold fra grundspillet i Metalligaen spiller mod hinanden. Metal Final4 samlede fire af dansk ishockeys stærkeste hold og bød på høj intensitet og fyldte tribuner begge dage.
Kom gratis til ishockey
Husk, at du som medlem af Dansk Metal får gratis adgange til alle grundspils- og slutspilskampe
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.
3363 2000Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00
Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.



