
Kender du et fagtalent?
Indstil din kollega til Fagtalent 2026
Der findes masser af dygtige faglærte, som hver dag gør en forskel på deres arbejdsplads. Med Fagtalent bliver nogle af dem trukket frem i lyset og får den anerkendelse, deres faglighed fortjener.
Dansk Metal er blandt organisationerne bag Fagtalent, og vi vil selvfølgelig gerne se så mange dygtige medlemmer som muligt blandt årets kandidater.
Indstillingerne er åbne fra 18. august til 18. september 2026.
Hvem fortjener et ekstra skulderklap?
Det kan være kollegaen, der altid finder en ny og smartere løsning. Den faglærte, der har taget et stort spring fagligt det seneste år. Lederen, der får holdet til at lykkes. Eller kollegaen, der skaber sammenhold og får forskellige fagligheder til at spille sammen.
Fagtalent uddeler priser inden for:
- Innovation: Gives til en faglært, der formår at tænke nyt og finde nye løsninger.
- Vækst og iværksætteri: Gives til en faglært, der med succes har startet en virksomhed eller har styrket en eksisterende virksomhed.
- Komet: Gives til en faglært, der fagligt har flyttet sig markant indenfor de seneste 12 måneder.
- Ledelse: Gives til en faglært, der udviser lederskab eller har udmærket sig som leder.
- Kundetilfredshed: Gives til en faglært, der formår at yde en særlig god service eller opnår særlig høj grad af tilfredshed blandt kunder.
- Kulturbærer: Gives til en faglært, der går forrest og formår at få teams og kollegaer til at arbejde i samme retning, og som kan navigere på tværs af forskellige fagligheder.
- Grøn omstilling: Gives til en faglært, der har nytænkt eller bidraget til den grønne omstilling.
Derudover uddeles særprisen Årets talentudvikler til en person, der gør en særlig indsats for at udvikle unge talenter.
Kan din kollega indstilles?
For at komme i betragtning til Fagtalent skal kandidaten maksimalt være 35 år, have færdiggjort en erhvervsfaglig uddannelse og være fuldtids- eller deltidsansat på det private arbejdsmarked i en erhvervsfaglig branche.
Kandidater kan blandt andet indstilles af virksomheder, ledere og kolleger.
Indstillingerne lukker den 18. september 2026.
De nominerede offentliggøres den 23. oktober, og årets Fagtalenter kåres ved awardshowet den 26. november.
Indstil en kollega
Kender du én, der fortjener anerkendelse for sin faglighed og indsats, så giv vedkommende chancen.