Fremtiden er faglært
Dansk Metal lancerer musikvideo med Minecraft-youtubere: Nu er jeg en Pro
Afspil video
Musikvideoen er en del af projektet Made to Create, som skal introducere byggeglade og skaberglade unge til de mange spændende muligheder, der er ved erhvervsuddannelser.
“Vi prøved’ som industritekniker
Vi brugte programmer og værktøj der
sku’ passe ned til hver millimeter
Det lyder svært – men det bli’r nemmere.”
I videoen bevæger de to YouTubere sig fra Minecraft-universet ind i værkstedet, hvor de svejser, programmerer og skruer – og opdager, at det at skabe i virkeligheden føles mindst lige så fedt som at bygge digitalt.
Gaming møder håndværk
Made to Create er et samarbejde mellem Dansk Metal og nogle af Danmarks største gaming-youtubere. Målet er at møde de unge, hvor de er, og give dem en introduktion til nogle fag inden for teknologi og håndværk.
Siden lanceringen sidste år har projektet produceret flere videoer sammen med TrierGaming, Judex, ShadysMC og deres ven MetalDoodie, der i videoerne er uddannet smed, industritekniker og personvognsmekaniker og tit kommer nogle af dem til undsætning. Der er også blevet designet Made to Create-t-shirts, som blev revet væk i konkurrencer på YouTubernes kanaler – på t-shirten kan man se Judex og Shadys Minecraft-figurer som smed og personvognsmekaniker.
Vi skaber fremtiden
Musikvideoen er endnu et skridt i arbejdet med at få flere unge til at opdage, at faglærte job er kreative, teknologiske og fulde af muligheder.
Live på YouTube og Spotify. Se den – og del den gerne, hvis du kender nogen, du vil inspirere.
Vil du høre mere om Made to Create?
Du kan lære mere om projektet og de forskellige initiativer på Made to Creates egen hjemmeside – eller kontakte os direkte på madetocreate@danskmetal.dk.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.
3363 2000Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00
Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.
.webp&w=3840&q=100)