
Ny medlemsfordel: Gratis adgang til Danmarks Tekniske Museum
Nu kan du som medlem af Dansk Metal komme helt gratis på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør sammen med en gæst.
Dansk Metal har indgået en ny sponsoraftale med Danmarks Tekniske Museum. Det betyder, at du som medlem kan opleve museets udstillinger om teknologi, opfindelser og industrihistorie uden at betale entré.
Den gratis adgang gælder for dig og én gæst. Børn under 18 år kommer også gratis ind. Derfor er der god mulighed for at tage hele familien med på museum.
Tre museer giver gratis adgang
Danmarks Tekniske Museum er det tredje museum, som du som medlem af Dansk Metal kan besøge gratis.
Du har allerede gratis adgang med en gæst til Arbejdermuseet i København og Industrimuseet i Horsens.
Planlæg dit museumsbesøg
Gå på opdagelse i Danmarks Tekniske Museums udstillinger, og find inspiration til dit næste besøg i Helsingør.