Samarbejdet med Metal Ligaen forlænget til 2030

Gratis ishockey for medlemmer.

Dansk Metal og Danmarks Ishockey Union har forlænget det succesfulde samarbejde om Metal Ligaen helt frem til 2030.

Fællesskab og medlemsfordel 

Det betyder, at Dansk Metals medlemmer fortsat får gratis adgang. Både sig selv og en ledsager – til alle kampe i Metal Ligaen.


Siden 2014 har Dansk Metal været med til at løfte dansk ishockey, og det er vi stolte af. Når vi forlænger samarbejdet helt frem til 2030, handler det ikke kun om, at det skaber synlighed for os som fagforening. Vi giver også tusindvis af medlemmer en konkret fordel - gratis adgang til en sport, der samler folk på tværs af landet. Det er netop den slags fællesskaber, vi gerne vil styrke. Vi glæder os til fortsat at udvikle ligaen sammen med klubberne og Danmarks Ishockey Union - og til at se endnu flere Metal-medlemmer på tribunerne.


Samarbejdet, der begyndte i 2014, har været med til at styrke dansk ishockey og skabe oplevelser for tusindvis af medlemmer.

Aftalen indeholder også nye initiativer, som skal give endnu mere synlighed og udvikling i ligaen – blandt andet en ny udviklingspulje og fælles aktiviteter før hver sæson.

  • Aftalen løber frem til 2030
  • Medlemmer af Dansk Metal får gratis adgang til Metal Ligaens kampe – inklusive én ledsager
  • Pokalturneringen Metal Final4 fortsætter under samme navn.
Banner for Metal Ligaen

Ishockey

Metal Ligaen
Som medlem af Dansk Metal får du gratis adgang til dig selv og en ledsager til alle grundspilskampe og slutspilskampe.

Du kan bestille billetter på klubbernes egne hjemmesider, hvor du skal oprette dig selv som bruger og indtaste dit medlemsnummer.

Billetter til Metal Final4
Du kan kun få billetter til Metal Final4 via appen Metal Ligaen. Download den på App Store eller Google Play for at bestille din og din ledsagers billet.

Del indholdet

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.

3363 2000

Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00

Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.