Støt hinanden i stressfyldte tider

Dansk Metals medlemmer oplever stress som det største psykiske arbejdsmiljøproblem, fortæller faglig sekretær i Dansk Metals Miljø- og socialsekretariatet, Jan Toft Rasmussen. Her deler han ud af sin viden.

– For stor arbejdsmængde og for korte deadlines er lig stress.

Så kort opsummerer ekspert i arbejdsmiljø, Jan Toft Rasmussen, opskriften på det største psykiske arbejdsmiljøproblem for Dansk Metals medlemmer. Hele 37 % oplever stor arbejdsmængde og tidspres, viser en undersøgelse af arbejdsmiljøet foretaget af Dansk Metal i 2023.

Jan Toft Rasmussen har i knap 40 år arbejdet for at skabe godt arbejdsmiljø, de sidste 22 år i Dansk Metal, hvor han er faglig sekretær i Miljø- og socialsekretariatet. Han fortæller, hvor vigtigt det er at være på sporet af stressen allerede før, den sætter ind. Især er der ét sted, hvor man kan opdage den. Det er, når opgaverne bliver delt ud.

– For så går snakken, jo. ’Hvornår skal vi få tid til det? Så skal vi arbejde over’. Allerede der begynder medarbejderne at tale om, at det jo faktisk ikke er realistisk uden en form for overbelastning. Og det er der, man skal sætte ind, forklarer han.

Han fortæller også, at det er, hvis medarbejderne indvilliger i at knokle igennem eller tvinger sig selv til at gøre det, at det går galt.

– Så bliver man sygemeldt. Derfor bliver man nødt til at have en snak om ressourcerne. Man kan ikke bare sige: ‘Kan I nå det?’ Og medarbejderne så siger: ‘Ja, ja’, siger han.

– Vi ser det typisk på fx autoværksteder. De har ofte travlt, og ofte er de bemandet lige under normeringen, siger han og forklarer, at det ikke hverken er nok eller konstruktivt, at medarbejderne brokker sig til hinanden for at komme af med frustrationerne.

– Nej, I har brug for flere kolleger. Det er der, forebyggelsen af stress, den ligger. Og her skal man også huske at bruge sin arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant.

Sådan genkender du symptomerne på stress

Men hvordan ved du, om du er ramt af stress? Ifølge Jan Toft Rasmussen er der nogle typiske symptomer, du skal være opmærksom på.

– Det går hurtigt ud over nattesøvnen, men sådan noget som irritabilitet, koncentrationsbesvær, uopmærksomhed, hukommelsesbesvær og mental træthed, når du kommer hjem. Når du ikke føler, du har tid og plads til familien. Du føler dig udbombet og har hele tiden følelsen af at have travlt uden at nå noget, forklarer han og fortæller, at stress også sætter sit aftryk på kroppen.

– Det kan være ondt i maven, fordøjelsesbesvær eller at du har svært ved at få luft. At du bliver stakåndet, svimmel eller får rysteture, fortæller han.

Det store problem er, at dem, der bliver ramt af stress, er de sidste til at indse det, og erkende, at de har for travlt.

– Hvis man kan se på nogle af kollegerne, at de pisker rundt, så skal man lægge dem i benlås, siger han med et smil.

– Som kollega skal man være formynderisk. Den, der får stress, kan ikke vurdere, om de kan overkomme mere, for deres selvindsigt er meget lav på det tidspunkt. De vil bare gerne være ansvarlige og gøre det godt, men det er kollegaen eller chefen, der skal sige stop til dem.

Og synes du, det er svært at tale med din fortravlede kollega om det, er Jan Toft Rasmussens råd ret enkelt.

– Som kollega skal man gå til chefen og sige: ‘det duer ikke’, så må chefen tage affære.

Det skal du gøre, hvis du er ramt af stress

Hvis man alligevel ender som en af de 35.000 danskere, der hver dag er sygemeldt med stress, er rådet fra Jan Toft Rasmussen, at man skal lukke 100 % ned.

– Din krop og hjerne skal have 100 % fred. Er du blandt dem, der er hårdt ramt, kan du ikke se fjernsyn, koncentrere dig om at læse en bog eller støvsuge. Nogle risikerer at få angst eller depression oveni, så du skal tage dig selv alvorligt, siger han og understreger, at selv om det ikke er kommet så vidt, skal du sørge for at få hjælp fra en psykolog. Og så duer det ikke at sidde hjemme og stirre ind i væggen.

– Ud og få frisk luft, spis ordentligt og kom ud og rør dig. Du kan blive nødt til at tvinge dig selv. Du skal ikke dyrke triatlon, men ud og brug kroppen. Bare en god cykel- eller gåtur vil gøre dig godt, fortæller han.

Vend tilbage til arbejdet i et roligt tempo

Når du føler dig klar til at komme tilbage på arbejde, skal det foregå i et roligt tempo.

– Du skal starte langsomt. Bare nogle få timer om ugen og med nogle meget overskuelige opgaver, som du kan lave i dit eget tempo. Det skal være legitimt, hvis du synes, det bliver for meget, og du skal kunne stemple ud og kan tage hjem og få luft, hvis du har brug for det, siger han og understreger, at stress ikke er en sygdom.

– Det er en overbelastning. Så tag dig tiden til at få genoprettet balancen, så du kan vende tilbage til dit arbejde på en god måde, slutter han.