Forebyg håndeksem med disse 5 gode råd

Guide til at undgå eksem på hænderne

Hænderne er vores vigtigste arbejdsredskab, både på jobbet og derhjemme. Desværre er håndeksem stadig en af de mest udbredte erhvervssygdomme i industrien.

Men der er en del du kan gøre for at forebygge et kløende - og ofte også smertefuldt - eksem. 

Her får du 5 gode råd: 

  1. Skift mellem arbejdsopgaver. Hvis det ikke kan lade sig gøre helt at undgå opgaver, der er hårde ved huden (fx arbejde med våde hænder i længere tid), så skal I se på, hvordan det arbejde kan begrænses, – fx ved at skifte mellem forskellige opgaver i løbet af dagen. 
  2. Brug handsker ved vådt og snavset arbejde. Hvis der går hul på handsken, så skift til en ny med det samme.  
  3. Brug fugtighedscreme med et højt fedtindhold.  
  4. Vask hænder i koldt vand, skyl sæben grundigt af, og tør hænderne godt – det er vigtigt at bruge god tid på at tørre hænderne.  
  5. Brug desinficerende gel i stedet for at vaske hænder, hvis du ikke har snavs på hænderne. 

Hvad er arbejdsbetinget eksem? 

Arbejdsbetinget eksem kan skyldes enten allergi over for stoffer og materialer på arbejdspladsen eller gentagen udsættelse for stoffer eller produkter, der irriterer huden (vand, sæbe, fødevarer, olier, opløsningsmidler). Man kan ikke se på eksem, om det skyldes allergi eller irritation. Eksem kan vise sig ved, at huden bliver rød, at den hæver og klør, der kan komme små væskefyldte blærer, der brister eller der kan opstå sår. Hvis eksemet står på i længere tid, kan huden blive helt fortykket og skællende med revner.  

Kontakt din læge, hvis du har fået eksem.

Jo hurtigere, du bliver behandlet, desto hurtigere bliver din hud bedre. Det er også din læge, der skal anmelde det som en arbejdsskade. 

Vi hjælper med din arbejdsskadesag

Kontakt din lokalafdeling for råd og vejledning, hvis du er blevet syg af dit arbejde eller er kommet til skade på dit arbejde. Vi hjælper dig igennem arbejdsskade-systemet. 

Del indholdet

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.

3363 2000

Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00

Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.