Fra tvivl til plan: Vadym fandt sin næste uddannelse
Efter mange år som værktøjsmager stod 47-årige Vadym Sukach ved en skillevej. Men med hjælp fra Dansk Metal fik han overblik og lagt en konkret uddannelsesplan.
Mulighederne for efteruddannelse er mange, men med hjælp fra Dansk Metal fik tekniker Vadym Sukach overblik og en konkret uddannelsesplan.
– Det er svært selv at finde ud af, hvilke kurser der er relevante. Jeg fik hjælp til at finde den rigtige retning, siger han.
Valget faldt på et supplerende uddannelsesbevis som automatiktekniker – en mulighed for faglærte med et Metal-svendebrev, der vil bygge oven på deres uddannelse med målrettede kurser.
Vadym arbejder som tekniker hos MedicoPack, hvor han vedligeholder og reparerer værktøj til produktion af plastemballage, og han ville gerne udvikle sig og styrke sine muligheder.
– Jeg ville gerne have flere kompetencer at spille på. Og automatik bliver brugt i mange virksomheder, siger han.

Tekniker Vadym Sukach fik med Metal UddannelsesPlan et klart overblik over uddannelsesmulighederne og er nu i fuld gang med efteruddannelse.
Flere kompetencer i rygsækken
Et afgørende skridt var opbakningen fra arbejdspladsen. Efter dialog med teknisk chef Jakob Clausen og økonomichef Lotte Hansen blev det muligt for Vadym at få en aftale om efteruddannelse på plads.
– Jeg var rigtig glad, da de sagde ja. Det betyder meget, at virksomheden støtter op om, at man gerne vil udvikle sig.
Med opbakning fra arbejdspladsen er Vadym nu i gang med at fremtidssikre sig selv og sin faglighed.
– Jo mere du har i din rygsæk, jo bedre står du.
Som medlem af Dansk Metal kan du også få en personlig uddannelsesplan og hjælp til at finde de kurser og uddannelser, der passer til netop dine mål.
Sådan får du en UddannelsesPlan
Som medlem kan du få en personlig uddannelsesplan hos Dansk Metal. Du får hjælp til at finde de kurser og uddannelser, der passer til dine mål - og en konkret plan for, hvordan du kommer videre.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.
3363 2000Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00
Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.