KontaktMedlemskab
  • Få svar
    • Dagpenge
    • Løn
    • Ansættelsesforhold
    • Arbejdsmiljø
    • Uddannelse
    • Jobsøgning
    • Tillidsrepræsentant
    • Arbejdsmiljørepræsentant
    • Uddannelsesrepræsentant
    • Ferie og sygdom
    • Arbejdsskade
    • Pension og efterløn
    • Graviditet og barsel
  • Medlemskab
  • Kontakt
  • Lokalafdelinger
  • Metalskolen
  • Nyheder
  • Overenskomster
  • Working in Denmark
  • Metal Ungdom
  • IT-medlemmer
  • Senior i Dansk Metal
  • Pjecer og udgivelser
  • Metalmagasinet
  • Presse
  • Om Dansk Metal
  • OK26 – overenskomster i det offentlige
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Job i Dansk Metal
  • Forside
  • Om Dansk Metal
  • Job i Dansk Metal

Kom over til os

Projektleder for partnerskaber og fundraising til Made to Create

Start 1. oktober 2026

Vil du være med til at få flere unge til at vælge en faglært uddannelse?

Der mangler faglærte i Danmark. Rigtig mange faglærte, hvis den grønne omstilling skal lykkes.

Derfor har Dansk Metal sat gang i Made to Create – en nytænkende indsats, der skal inspirere børn og unge til at få øjnene op for de erhvervsfaglige uddannelser og de mange muligheder, der ligger i at skabe, bygge, udvikle og forme fremtiden.

Vi har allerede skabt stærke resultater gennem en digital indsats med nogle af landets største influencere og gamers på den store digitale legeplads, Youtube, for at bygge og skabe med Minecraft. Sammen med dem har vi lavet alt fra konkurrencer, gaming content til en ægte summer banger af en musikvideo. Med indsatsen får vi engageret en målgruppe, som vi ellers aldrig har kunnet få i tale.

Nu er vi klar til næste skridt: At bringe Made to Create ud i virkeligheden gennem events, partnerskaber, oplevelser og nye samarbejder, der rækker ud over Dansk Metals grænser.

Hvem leder vi efter?

Vi leder efter en projektleder, der skal udvikle og drive den fysiske del af Made to Create kampagnen og sikre finansiering via fondsansøgninger og samarbejder samt udvikling af disse dele af kampagnen.

Som projektleder vil din første opgave være at analysere og identificere potentielle samarbejdsmuligheder og dernæst at formalisere samarbejdet med udvalgte aktører, herunder at sikre ekstern finansiering til konkrete aktiviteter og events, som du skal lede og udføre. De nye samarbejder kan fx være at indgå partnerskab med andre organisationer, der arbejder med erhvervsuddannelser, og få den digitale kampagne Made to Create til at leve som fysiske events på gaming festivaler – og sikkert en masse andre spændende ting, som du hjælper os med at finde på.

Stillingen er en fuldtids projektansættelse på 12 måneder med mulighed for forlængelse. Forlængelsen sker igennem finansiering, som du selv sikrer igennem partnerskaber. Derfor forventer vi, at du allerede i løbet af det første år arbejder målrettet med at etablere partnerskaber, hente ekstern finansiering til aktiviteterne samt får udført konkrete kampagneaktiviteter, der skal sikre både din egen løn efter 1. års ansættelse og de fortsatte aktiviteter og indsatser i projektet.  

Dine vigtigste opgaver 

  • Identificere potentielle nye samarbejdsmuligheder og finansielle partnerskaber
  • Tage kontakt til relevante aktører og afdække fælles interesser og muligheder
  • Indhente ekstern finansiering via fonde og partnerskaber med relevante aktører
  • Planlægge og gennemføre events og aktiviteter på tværs af landet (rejseaktivitet vil forekomme)
  • Drive og lede projekter og events fra idéudvikling til evaluering
  • Sikre koordinering og økonomistyring
  • Samarbejde tæt med chefen for medlemskommunikation i Dansk Metal, relevante kolleger, og samarbejdspartnere
  • Afrapportere på resultater og udvikling til relevante fora.

Vi drømmer om, at du kommer med høj energi, drivkraft og gerne en del af nedenstående: 

  • Har relevant erfaring med projektledelse
  • Har erfaring med fondsprojekter, fundraising eller udvikling af finansierede indsatser
  • Har stærke erfaringer med fra gennemførte større events, kampagner eller partnerskabsprojekter med mange interessenter
  • Er god til at skabe relationer og åbne døre
  • Trives med at arbejde selvstændigt, tage initiativ og skabe fremdrift
  • Kan holde styr på både økonomi, kontrakter og praktisk gennemførelse.

Din kommende arbejdsplads 

Dansk Metal er fagforening og a-kasse for alle, der arbejder inden for industri, transport og it, tele og medie. 

Du bliver en del af Dansk Metals kommunikationsafdeling, hvor vi er mange forskellige fagligheder, der er nysgerrige, idérige og hjælper hinanden med at lykkes. 

Du refererer til chefen for medlemskommunikation og får en central rolle i udviklingen af Made to Create.

Din arbejdsplads er i Forbundshuset med udsigt til vand, by og natur, lige ved Sluseholmen metrostation og med nok byens allerbedste kantine.

Alt det praktiske:

Send din ansøgning og cv til jobikommunikation@danskmetal.dk inden d. 17. august 2026

Vi afholder 1. samtaler d. 20. august og 2. samtaler d. 25. august 2026. Forventet tiltrædelse d. 1. oktober 2026 – eller før.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så ring eller skriv til chef for medlemskommunikation i Dansk Metal, Lea Pagh, på tlf. 21 30 93 01 og lepa@danskmetal.dk

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Lær Dansk Metal at kende

Læs om vores opgaver, medlemmer og organisation:

Om Dansk MetalKongres, organisation og arbejdsgrundlag