Så kom Industriforliget i Hus
Så kom Industriforliget i Hus.
Et bredt forlig med mange sociale aspekter.
Jeg ved godt at ”nogen” tænker det ikke vedrører os, der er afgået på
pension. Men der er mange grunde til det vedrører os. Er der noget der
umiddelbart falder i øjnene, er det at ansatte under industriens
overenskomst, får retten og muligheden for at bruge to dage årligt på at
følge et nærtstående familiemedlem til behandling eller samtale med
sundhedsvæsnet.
Det kan give tryghed, hvis man enten har lidt demens eller er fysisk
udfordret. Taler vi om kroniske sygdomme hos det ældre familiemedlem,
gives der ret til fem dage årligt.
Bedsteforældre der stadig er i arbejde, får nu retten og muligheden for at
afholde 2 barnebarns sygedag. Så der er da bestemt noget for seniorer.
Der er mange der vælger at blive på arbejdsmarkedet efter
pensionsalderen. Der er også nogen der gerne vil tilbage på
arbejdsmarkedet, for nogle timer om ugen. Her er et af problemerne,
selvom virksomheder råber på arbejdskraft, at der stadigvæk bliver
diskrimineret mange steder, grundet alder. Der skal også skabes større
forståelse for at lave aftaler om indretning af arbejdstiden for de ældre. Det
er så småt på vej, men vi er der ikke endnu.
Det sidste vi skal kæmpe for, hvis man vil/kan bruge de ældres
arbejdskraft, er at de får politisk mulighed for medlemskab af A-kassen, så
de kan få dagpenge i en kortere periode, hvis de bliver ledige. Der skal
udarbejdes et regelsæt, der passer til den gruppe mennesker.
Her er de faglige A-kasser, nok dem der skal hjælpe politikkerne med at
udforme et regelsæt.
Ønsker har vi nok af, også i forhold til fradragsordninger i folkepensionen
ved arbejdsindtægter, selv der også her er sket en positiv udvikling.
Man kan selvfølgelig blive lidt bekymret for dansk økonomi, når vi nu
desværre bliver nødt til at formøble mange milliarder på forsvars udstyr,
Så prioriteres skal der.
Kammeratlig hilsen
Ejvind Heinecke Seniorudvalgsformand
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.
3363 2000Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00
Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.