Seniorklub

Bevar fællesskabet med en seniorklub

heroImage

Sådan kommer du med

For at blive medlem af en seniorklub kan du kontakte din lokalafdeling i Dansk Metal. De kan sætte dig i kontakt med seniorklubben. Du kan også finde oplysninger om seniorklubbens aktiviteter og kontaktpersoner på din lokalafdelings side.

Du kan også finde din seniorklub selv på Faglige Seniorers hjemmeside.

Bevar kontakten

De fleste lokalafdelinger har en seniorklub for efterlønnere og pensionister. Her kan du holde kontakten til gamle kolleger og kammerater til både faglige og sociale arrangementer. I næsten alle klubber kan din ægtefælle/samlever også være med. Det giver et stærkt socialt netværk — og det er guld værd for de fleste.

Seniorhøjskole

Som seniormedlem i Dansk Metal har du mulighed for, sammen med din ægtefælle/samlever, at tage på et højskoleophold, hvor du kan møde andre seniorer og være social i skønne omgivelser. Læs mere om seniorhøjskole.

Fælles aktiviteter

Det er forskelligt fra afdeling til afdeling, hvilke aktiviteter seniorklubberne tilbyder. Men det kan fx være:

  • Udflugter og rejser
  • Besøg på museer og virksomheder
  • Banko og sangaftener
  • Foredrag og fællesspisning

Nogle afdelinger har fx fiskeklub, bowlinghold eller sangkor. Du er selv med til at påvirke, hvilke aktiviteter der bliver sat i gang.

Dine rettigheder

Som senior har du adgang til alle de rettigheder, du hidtil har haft i Dansk Metal – fx får du stadig MetalMagasinet, og du har også fortsat ret til begravelseshjælp og udbetaling af livsforsikring. Vælger du at beholde din fritidsulykkeforsikring, bliver den en fuldtidsforsikring. Du kan også deltage i alle vores arrangementer på lige fod med andre medlemmer.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.

3363 2000

Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00

Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.