Modregning i efterløn når du arbejder

Hver måned indsender du et efterlønskort, så dine indtægter kan modregnes i den udbetalte efterløn. Hvis du ikke arbejder, indsender du en halvårserklæring. Frivilligt arbejde er tilladt.

heroImage

Du må gerne arbejde som efterlønner

Som efterlønner må du gerne have lønnet arbejde, men det påvirker, hvor meget efterløn du får udbetalt. Din indtægt bliver modregnet i efterlønnen.

Lempeligere fradrag for lavere timeløn

(2026) gælder, at hvis du har en timeløn under 295,54 kr., så bliver du trukket mindre i efterløn.
Det betyder, at du ikke bliver modregnet helt time-for-time — altså du får lov at tjene lidt mere, før efterlønnen bliver sat ned.

Men den lempeligere modregning gælder kun for de første 47.233 kr. i (2026) du tjener i løn i løbet af et kalenderår.
Når du har tjent mere end det, gælder de almindelige regler igen — modregning time for time resten af året.

Hvordan indberetter du dit arbejde?

Indsend dit efterlønskort hver måned, hvor du oplyser dine arbejdstimer. Er du ikke timelønsafregnet skal du oplyse indtægter. Dit efterlønskort åbnes hver måned. Du kan altså kun udfylde for en måned ad gangen. 

Krav til dig:

  • Indsend efterlønskort senest dagen efter, hvis du vil være sikker på, at din efterløn bliver udbetalt den sidste bankdag i måneden
  • Fristen for indsendelse er én måned og 10 dage efter månedens afslutning.

Hvis du ikke arbejder, kan du vælge at nøjes med at sende en erklæring hvert halve år.

Log ind på Mit Metal og skift mellem efterlønskort og halvårserklæring

Sådan gør du, hvis du modtager et reguleringsbrev 

Efter hver månedsudbetaling sammenligner Metal A-kasse dine oplysninger fra efterlønskortet med de oplysninger om løn, som din arbejdsgiver har indberettet til SKAT.

Er der uoverensstemmelser, kontakter vi dig for at få din kommentar. Reagerer du ikke, justerer vi automatisk din udbetaling baseret på din arbejdsgivers oplysninger.

Så husk at tjek dine oplysninger og reager hurtigt, for at undgå fejl i din udbetaling.

Ring til Metal A-kasse

Hvis du har spørgsmål til efterløn, optjening af skattefripræmie og efterlønsordningen

3363 2123

Mandag til torsdag kl. 08.30 - 17.00

Fredag kl. 8.30 - 14.00

Husk at du også altid er velkommen til at skrive til os  eller kontakte din lokalafdeling