Skattefri præmie
Sådan får du en økonomisk belønning for at droppe at gå på efterløn, selvom du har betalt til ordningen.
Skattefri præmie – få penge for at arbejde videre
Optjen skattefri præmie ved at droppe efterlønnen og fortsætte med at arbejde.
Hvis du vælger at fortsætte med at arbejde, kan du optjene en skattefri præmie. Denne præmie er en økonomisk belønning for dit arbejde, og den udbetales automatisk, når du når folkepensionsalderen.
Se, hvornår du kan få folkepension på borger.dk
Hvad er skattefri præmie?
Den skattefri præmie er et beløb, du kan få, hvis du har fået dit efterlønsbevis, men vælger efterlønnen fra og fortsætter med at arbejde.
- For hver 481 arbejdstimer på tre måneder, optjener du 15.186 kr. i præmie (2025-tal).
- Du kan max optjene 12 præmieportioner – i alt: 182.232 kr. (som fuldtidsforsikret)
Betingelser for optjening af skattefri præmie
For at kunne optjene den skattefri præmie er der følgende betingelser:
Efterlønsbevis: Metal A-kasse laver dit efterlønsbevis. Du skal ikke bestille det, vi udsteder det automatisk, når du når efterlønsalderen. Det viser, at du hare ret til efterløn, men ikke har benyttet dig af muligheden endnu.
Fødselsdato:
- Født før 1. juli 1959: du har udskudt efterlønnen og arbejder mindst 780 timer.
- Født 1. juli 1959 eller senere: du kan optjene præmieportioner med det samme.
Arbejdstimer: Du optjener en præmieportion for hver 481 arbejdstimer frem til folkepensionsalderen.
Selvstændige kan også optjene præmien. Indtægt fra selvstændig virksomhed omregnes efter en fastsat omregningsfaktor til timer. Du kan max medregne 1.924 timer årligt.
Udbetaling af skattefri præmie
Præmien udbetales automatisk, når du går på folkepension – typisk måneden efter du er blevet folkepensionist.
Ring til Metal A-kasse
Hvis du har spørgsmål til efterløn, optjening af skattefripræmie og efterlønsordningen
3363 2123Mandag til torsdag kl. 08.30 - 17.00
Fredag kl. 8.30 - 14.00
Husk at du også altid er velkommen til at skrive til os eller kontakte din lokalafdeling