Beregn, hvor meget du får i efterløn
Størrelsen på din pensionsopsparing har indflydelse på, hvor meget du får i efterløn. Du kan selv beregne din efterløn.
Beregn din efterløn
Din pensionsopsparing har indflydelse på, hvor meget du får i efterløn. Derfor er det en god ide at beregne din efterløn, så du i god tid kan planlægge dine år inden folkepensionen.
Størrelsen af dine pensionsopsparinger har indflydelse på modregning i din efterløn. Din fødselsdato og om du har udskudt datoen for, hvornår du går på efterløn, spiller også ind i beregningen.
Når du får dit efterlønsbevis, har Metal A-kasse beregnet din efterløn. Vi laver din beregning cirka 4 måneder før din efterlønsalder.

Er jeg sikret efterløn, når jeg har betalt i mange år?
Politiske ændringer har betydet, at ikke alle i efterlønsordningen kan få efterløn.
Du skal vide at:
- Størrelsen af dine samlede pensioner afgør, om din efterløn sættes ned eller helt bortfalder.
Beregn din efterløn
1
Hent dine pensionstal
- Log på pensionsinfo.dk med MitID
- Klik på Pension
- Vælg den alder, du vil gå på efterløn (træk i slider)
- Du finder overblikket over dine pensionstal i bunden. Noter dem på et stykke papir eller få dem som pdf.
2
Lav beregningen
Få en vejledende beregning af, hvad du kan få i efterløn. Du kan også beregne, hvad du kan få i efterløn med eller uden arbejde ved siden af.
Her skal du indtaste de tal ind, som du har hentet på pensionsinfo, fx:
- Bruttoværdi af dine kapitalpension og aldersopsparing
- Livsvarige pensioner
- Tjenestemandspension
- Kapitalpension og aldersopsparing.
Du skal kun skrive i de relevante felter, så hvis du fx ikke har en tjenestemandspension, udfylder du ikke det felt.
Hvad sker der, når jeg når efterlønsalderen?
Metal A-kasse beregner din efterløn og sender dig dit efterlønsbevis. Du kan nu vælge om du skal på efterløn eller forsætte med at arbejde og optjene skattefri præmie.
Andre muligheder for at trække sig tilbage før folkepensionsalderen
Tidlig pension, for dig som har været mange år på arbejdsmarkedet
Seniorpension, for dig med nedsat arbejdsevne efter mange år på arbejdsmarkedet
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.
3363 2000Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00
Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.