Seniorpension

Hvis du er nedslidt, kan du trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet med seniorpension. Du skal selv søge om at få seniorpension og opfylde en række betingelser.

heroImage

Hvad er seniorpension?

Efter mange år på arbejdsmarkedet kan tunge løft, gentagne bevægelser og lange dage mærkes på kroppen. For nogle gør smerter og slid det svært at klare hverdagen – især på jobbet. 

Seniorpension er for dig med nedsat arbejdsevne efter mange år i et fysisk eller psykisk hårdt job.

Er der 6 år til, at du kan gå på folkepension, så kan seniorpension være en mulighed.

Kan du få seniorpension?

4 krav for at få seniorpension:

  • Nedsat arbejdsevne: du kan højst arbejde 15 timer om ugen i dit job/seneste job, som du har haft i mindst 1 år
  • Højst 6 år til folkepensionsalderen
  • Dansk statsborgerskab, bopæl i Danmark og krav om, at du har opholdt dig her i mindst tre år, siden du var 15 år.
  • En fuld arbejdsuge på mindst 27 timer, i sammenlagt 20-25 år – har du et fleksjob, betragtes det som et fuldtidsjob. 

Du bliver IKKE arbejdsprøvet eller vurderet i forhold til, om du kan klare et andet job.

Sådan vurderes din ansøgning om seniorpension

Din ansøgning vurderes af ATP Seniorpensionsenheden. Her indgår:

  • Lægefaglig vurdering: Lægeattest spiller en vigtig rolle.
  • Ikke kun din diagnose: Dit helbred i sig selv berettiger ikke til seniorpension, men din arbejdsevne vurderes konkret og individuelt.
  • Helhedsvurdering: Dine ressourcer og barrierer vurderes samlet i forhold til dit seneste job.

Din kommune hjælper med at indsamle oplysningerne. Her kan du også få hjælp til at udfylde ansøgningsskemaet.

Hvad kan du få i seniorpension?

Udbetaling Danmark beregner og udbetaler beløbet:

  • Enlig: 21.103 kr. (2025)
  • Gift eller samlevende: 17.938 kr. (2025)

Beregn hvad du kan få udbetalt i seniorpension efter skat på borger.dk

Hvis du begynder at arbejde, sættes udbetaling på pause 

Seniorpension kan ikke frakendes uden dit samtykke, men retten kan sættes på pause, hvis du arbejder over en længere periode.

Andre muligheder for at trække sig tilbage før folkepensionsalderen

Se Tidlig pension, for dig som har været mange år på arbejdsmarkedet

Se Efterløn, for dig der er tilmeldt ordningen

Ring til Metal A-kasse

Hvis du har spørgsmål til efterløn, optjening af skattefripræmie og efterlønsordningen

3363 2123

Mandag til torsdag kl. 08.30 - 17.00

Fredag kl. 8.30 - 14.00

Husk at du også altid er velkommen til at skrive til os  eller kontakte din lokalafdeling