Tidlig pension efter mange år på arbejdsmarkedet

Har du været på arbejdsmarkedet, siden du var helt ung, kan du søge om tidlig pension.

heroImage

Hvad er tidlig pension?

Hvis du vil stoppe med at arbejde i 1, 2 eller 3 år før folkepensionsalderen, er det en mulighed, hvis du er startet på arbejdsmarkedet allerede i dine unge år. Tidlig pension er måske bedre kendt som Arne-pensionen.

Kan du få tidlig pension?

Antal af arbejdsår afgør hvor mange år, du kan få tidlig pension. Skæringsdatoen er 61 år:

  • 3 år: for dig med 44 år på arbejdsmarkedet
  • 2 år: for dig med 43 år på arbejdsmarkedet
  • 1 år: for dig med 42 år på arbejdsmarkedet.

Tip: Du kan få vurderet din anciennitet allerede 6 år før din folkepensionsalder. Men hvis du er født i 1963, 1964, 1967 eller 1968, kan du søge om retten til tidlig pension 7 år før folkepensionsalderen.

Du skal blive ved med at arbejde eller være medlem af Metal A-kasse indtil 1 år før, du kan overgå til tidlig pension.

Sådan vurderes din ansøgning om tidlig pension

Dine år på arbejdsmarkedet bliver talt op:

  • Antal arbejdstimer i hvert kalenderår
  • Indbetaling af ATP-bidrag
  • Barsel, sygedagpenge og dagpenge tæller også med 
  • Selvstændige optjener 1 års anciennitet, når nettooverskuddet er større end maksimal dagpengesats. Har du tjent mindre, reduceres anciennitet forholdsmæssigt.

Ingen ATP før 1977

Før 1. september 1977 blev der ikke indbetalt ATP bidrag, hvis man ikke var fyldt 18 år. Derfor tildeles personer, der er født mellem 1. juli 1955 og 31. august 1959 automatisk 1,125 års anciennitet. 

Født 1959 - 1961?

Hvis du er født mellem 1. september 1959 og 1. september 1961, får du også automatisk tildelt ekstra anciennitet med 0,56 måneders anciennitet for hver måned, du var under 18 år indtil den 1. september 1977.

Hvad kan du få i tidlig pension?

Maksimalt: 14.976 kr. i tidlig pension om måneden (2025).

Beløbet kan blive nedsat, fx bliver størrelsen af din pensionsopsparing vurderet, og hvis du arbejder ved siden af.

Beregn, hvad du kan få i tidlig ydelse på borger.dk

Andre muligheder for at trække sig tilbage før folkepensionsalderen

Se seniorpension, for dig der er er nedslidt efter mange år på arbejdsmarkedet

Se efterløn, for dig der er tilmeldt ordningen

Ring til Metal A-kasse

Hvis du har spørgsmål til efterløn, optjening af skattefripræmie og efterlønsordningen

3363 2123

Mandag til torsdag kl. 08.30 - 17.00

Fredag kl. 8.30 - 14.00

Husk at du også altid er velkommen til at skrive til os  eller kontakte din lokalafdeling