Seniordage med overenskomst

Få en aftale om at holde seniorfridage.

heroImage

Seniorordning – sådan fungerer det

Når du har 5 år til pensionsalderen, har du ret til en seniorordning ifølge Industriens overenskomster. Det betyder, at du kan skrue ned for arbejdstiden – fx ved at tage hele fridage, arbejde kortere dage eller holde fri i sammenhængende perioder.

Sådan finansieres din seniorfri
Seniorfridage kan betales med:

  • Midler fra Fritvalgskontoen
  • Pensionsmidler
  • Opsparede feriefridage

Aftal dine fridage med ledelsen

Du har ret til fri, men du skal aftale med din leder, hvornår og hvordan dine seniorfridage eller -timer skal placeres.
Aftalen skal som udgangspunkt være på plads senest 1. august i forhold til det kommende ferieår – medmindre I bliver enige om noget andet.

Hvis du ikke er dækket af Industriens overenskomst

Reglerne kan være anderledes, hvis du arbejder under en anden overenskomst eller i det offentlige.

Tag en snak med din tillidsrepræsentant eller lokalafdeling, hvis du vil høre mere om dine muligheder for en seniorordning.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.

3363 2000

Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00

Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.