Han har stået på tre meter brede moler og serviceret maskiner, mens vandet slog ind over. I dag er der bygget huse i området.

Andre dage står han alene på en tom grusplads i Køge og arbejder på en railmaskine, så den er klar, når mandskabet vender retur.

61-årige Henrik Pedersen er udekørende entreprenørmaskinmekaniker hos Johs. Maskiner A/S i Rønnede.

Og uden ham og fagfællerne ville vi gå i stå. Bogstaveligt talt. Skinner ville ikke blive lagt, skibe ville ikke blive lodset. Og en kaput gummiged ved Ølst ville ikke flytte meget jord.

"Der er et sted, jeg ofte kører forbi på motorvejen. Lige der samlede jeg en maskine for 19 år siden. En helt ny dozer. Og nu er der en firesporet motorvej med rasteplads og det hele. Det ændrer Danmark," siger Henrik Pedersen.

Men det er også et job, hvor sikkerhed og trivsel kan blive udfordret, hvis man ikke tager det alvorligt, fortæller han. Henrik har gennem mange år været tillidsrepræsentant, og nu er han også nyvalgt som arbejdsmiljørepræsentant. For "jeg kan jo se, det gør en forskel," som han siger.

Noget af det, man fx ser i Henriks fag, er faldulykker:

"Du skal tænke på, at når vi er i felten, kravler vi rundt på tonstunge og store maskiner, med værktøj og pc. Her skal man tænke sig om. Særligt når det er vådt, fedtet og mørkt. Vi skal komme hjem med et godt helbred hver dag. Derfor er vi også nødt til at kunne tale om det i hverdagen," fortæller han.

En af Henriks første tiltag, er en hvid postkasse på værkstedet.

"Det er vigtigt for mig at inddrage kollegerne. Jeg forsøger at snakke med hver enkel en gang i ugen, så de ved, hvem jeg er. Postkassen er for, at de altid kan komme med input, også de dage, jeg er ude at køre." siger han og uddyber:

"Vi skal have tingene frem i lyset og vende kartoflen. Det er det, der virker."

Og det er på vej i den rigtige retning - blandt andet med Henriks indsats - og en branche der på tværs af landegrænser stiller større krav.

"Vi går mere op i sikkerhed og trivsel nu, end da jeg i sin tid startede. Vi er blevet bedre til at passe på hinanden fysisk, men også mentalt," siger Henrik og fortsætter:

"Det nytter ikke noget at være en He-Man, som ikke siger fra, når arbejdspresset er for stort. Vilkårene er jo, at vi har et stort ansvar ude hos kunden. Så det kræver is i maven, at anerkende, at det når jeg ikke i dag. Men det er nødvendigt, hvis folkene skal holde til det, og det skal vi acceptere."

Og selvom de allerede gør meget, så forventer Henrik ikke at blive arbejdsløs som arbejdsmiljørepræsentant:

"Der er altid noget, vi kan gøre bedre."