"Én gang glasværk. Altid glasværk ik? Sådan var det jo," siger Erik M. Andersen og tilføjer:

"Men jeg har altid syntes, det er spændende at prøve noget nyt."

Den nye formand i Køge seniorklub er vokset op langt væk fra betonbyggeri, ude på landet i Fensmark med Holmegaard Glasværk som nabo. Her arbejdede hans far. Og her er han også selv udlært som maskinsmed i maj 1973.

"Jeg startede der som ungarbejder da jeg var 14 år som anfanger. Min opgave var at give det glovarme glas til glaspusteren. Et halvt år efter var der en ledig læreplads til mig."

Men modsat sin far, der blev der til sin pension, ville Erik noget andet.

"Jeg er nok lidt nysgerrigt anlagt. Og jeg har altid vidst, at jeg ikke ville gro fast på en arbejdsplads. Min personlige rekord er 16 år på rensningsanlægget i Solrød Strand," griner han.

Og cv'et rummer da også oplevelser som smed, værktøjsmager, maskinmand i ubåd i søværnet, brandmand og tillidsrepræsentant. Et særligt arbejdskapitel står ekstra tydeligt for ham. Dengang han var specialsmed i afdelingen der arbejdede med bærende konstruktioner på Danmarks tekniske universitet.

"Det var edderhuggeme spændende," siger han. 

I dag er han gået på efterløn og har boet i Solrød Strand siden ’84. 

Og netop det arbejdsliv man har med sig og det at få nye gode oplevelser sammen, er noget, han vægter højt som seniorformand i Køge.

En lokal klub med meget at byde på

"Du vil lægge mærke til, at der aldrig er sure mennesker. Vi griner og er rappe i replikken. Det er ikke kedeligt, og så tager vi ud og oplever noget sammen," fortæller Erik M. Andersen, når man spørger ham, hvad man vil lægge mærke til, hvis man kommer forbi klubben.

Her bliver arbejdslivet ikke parkeret ved indgangen til livet som pensionist:

"Vi har jo også en masse tilfælles. Mange af os har været med til at bygge lokalområdet på den ene eller anden måde. Når du falder i snak, opdager du hurtigt, at I måske har krydset spor. Det er lidt sjovt. Man trækker jo sin identitet fra arbejdslivet med sig videre.”  

Klubben fyldte 40 år sidste år. Her mødes pensionerede metallere et par gange om måneden, ofte i selskab med deres bedre halvdel. De mødes til lidt mad, snaps, øl og kaffe, og de mødes til frokoster ude i byen, lotteri, foredrag, ture og musik.

"Seniorklubberne er vigtige. Vi tilbyder et fællesskab, så man ikke ender med at sidde alene derhjemme, og i dag er man jo ikke gammel, når man er 70 år. Man var nok mere slidt på min fars tid, men i dag er der mange gode år endnu.

Senest har klubben været i Ree Park i Ebeltoft.

"Jeg sagde, at vi minimum skulle være 20 tilmeldte, før turen kunne blive til noget. Vi blev 31," siger Erik M. Andersen fornøjet.

"Det var en god tur."

Fællesskabet kommer ikke af sig selv

Men formanden er også godt klar over, at ligesom så mange andre steder, så kræver det stadig mere at holde fællesskabet i gang.

"Man skal gøre sig umage i dag og det er fair nok, for der er mange ting folk kan lave i deres fritid nu om dage. Det er en af de vigtige opgaver, jeg sidder med som formand sammen med kassereren og bestyrelsen. Vi arbejder altid på at få flere med, så vi også har en klub i morgen. For jeg mener vi har noget unikt at tilbyde," siger Erik M. Andersen. 

Og energien er intakt. Han glæder sig til at dykke mere ned i arbejdet og måske spotte nye samarbejder på tværs lokalt og nedbryde nogle af de barrierer, der kan være for at komme med i seniorklubben.

"Jeg er stadig meget ny i det her, men jeg har altid været en, der kan gå ind med træsko på. Jeg er nok sådan en der snakker for meget," siger han og uddyber:

"Det var også sådan jeg kom ind i bestyrelsen. Men nu har jeg også lovet min kone Birthe, at jeg ikke skal melde mig ind i mere," griner han.

Er du blevet nysgerrig på at se nærmere på klubben, skal du endelig ikke holde dig tilbage, understreger seniorformanden:

"Alle er meget velkomne."