Stærkt TR-arbejde

Takket være tillidsrepræsentant Kim, steg Allan 63 kr. i timen

Takket være stærkt tillidsmandsarbejde, steg Allan i løn 

På Tjæreborg Industri gik Allan og lavede smedearbejde som ufaglært til 126 kr. i timen. 

Og med en næsten gennemført smedeuddannelse i bagagen, kan han smedefaget til punkt og prikke. Desværre fik han aldrig taget sin svendeprøve:

"Spoler vi tiden 3 år tilbage var jeg næsten færdig med smedeuddannelsen. Jeg manglede faktisk kun min svendeprøve, men livet kom i vejen, og jeg fik den aldrig taget. Da jeg fik job ved Tjæreborg Industri var jeg bare glad for at komme i gang igen" fortæller Allan.

En ny TR på arbejdspladsen

Heldigvis stod kollegaerne på virksomheden sammen, og fik valgt en tillidsrepræsentant. Det valg faldt på Kim. Og så skete der ellers noget med lønnen:

"Da jeg blev tillidsrepræsentant fik vi lavet en lokalaftale, hvor alles løn fik et gevaldigt løft. Vi fik desuden skrevet ind, at alle skulle følge de samme løntrin, og så fik vi lavet en faglig anerkendelse til Allan, så han fik den samme løn som os faglærte kollegaer" fortæller Kim.

Takket være den lokalaftale og Allans faglige anerkendelse steg han til 193 kr. i timen.

 


"Jeg har Kim at takke for at jeg er steget så gevaldigt i løn. Det betaler sig at stå sammen på arbejdspladsen og at have en stærk tillidsrepræsentant" afslutter Allan.


Kim og Allan på Tjæreborg Industri

Kim (th) har været tillidsrepræsentant i 1 år, men ansat i 3 år.

Allan har været på Tjæreborg Industri i 5 år, og startede med en løn på 126 kr. i timen.

Takket være en faglig anerkendelse og en stærk lokalaftale, går han i dag til den samme løn som sine faglærte kollegaer.

Super stærkt TR-arbejde, Kim! Og vi er helt enige: Det kan altid svare sig at have en tillidsrepræsentant på virksomheden! 

Del indholdet

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.

3363 2000

Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00

Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.