Lærlingeklub

Det er en god idé at have en lærlingeklub, hvis I er flere lærlinge i virksomheden eller i skolepraktikken. Alle lærlinge, der er medlem af Dansk Metal, kan deltage i klubben.

heroImage

Hvorfor have en klub?

I en lærlingeklub kan I diskutere jeres løn- og arbejdsforhold samt vurdere, om de krav, der bliver stillet til jer, er for store eller for små. I klubben kan I også beslutte, om jeres tillidsrepræsentant skal kunne forhandle løn på jeres vegne. Det kan være lettere at etablere en god dialog med ledelsen, når det sker gennem klubben eller klubformanden. 

  • Lærlingeklubben styrker dit netværk.
  • I står stærkt i en lærlingeklub i forhold til at stille krav til ledelsen.
  • Brug lærlingeklubben til at dele erfaringer med hinanden.
  • Lav sociale arrangementer, der styrker sammenholdet.

I kan også lave sociale arrangementer i klubben som virksomhedsbesøg, studieture, fodboldkampe eller lignende.

Virksomheder og skoler med lærlingeklubber har gode erfaringer med, at det både er sjovt og gavnligt at stå sammen og udveksle erfaringer. Især nye lærlinge sætter pris på, at der er lærlingeklubber i virksomhederne, da det skaber et ekstra sammenhold, hvor man kan mødes og diskutere forskellige emner. 

Hvis din virksomhed kun har 1-2 lærlinge, er det også muligt at danne en lærlingeklub med lærlinge fra andre virksomheder i området. 

Sådan gør I

  • Sørg for at have opbakning til en lærlingeklub hos de andre lærlinge.
  • Bliv enige om, hvad I gerne vil med jeres lærlingeklub.
  • Få vejledning af jeres tillidsrepræsentant.
  • Fortæl ledelsen, at I vil starte en lærlingeklub.
  • Hold et stiftende klubmøde.

Spørgsmål?

> Send din spørgsmål om at starte lærlingeklub til Dansk Metals Organisationssekretariat

 

 

Tips til at komme i gang og nedskrive klubbens vedtægter

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.

3363 2000

Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00

Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.