Her bliver der holdt styr på Danmarks radioaktive affald

"Vi har ikke travlt - vi har ansvar"

Siden slutningen af 1950’erne har der været atomkraftreaktorer på Atomstation Risø. Her forskede man i kernekraft, og reaktorerne lukkede ned kort efter Danmarks beslutning om ikke at satse på atomkraft som energikilde.

I starten af årtusindeskiftet besluttede man at anlæggene skulle pilles ned – og det skal ske på en sikker måde, så Risø i fremtiden kan bruges uden restriktioner eller bekymringer for stråling. Det er en opgave, som Dansk Dekommissionering er sat i verden for at løse.

Bygget til at holde evigt

Atomstationen blev bygget på en måde, hvor der ikke var tanker på en eventuel nedtagning, den skulle med andre ord holde for evigt. Derfor er det en svær og årelang opgave at rive den ned.

Hver eneste opgave – lige fra at save i en reaktordel til at flytte en dunk med væske – er planlagt, testet og godkendt i detaljer. Intet er overladt til tilfældighederne. Derfor kan der også hurtigt gå 9 måneders planlægning forud for en opgave, det tager 20 minutter at løse inde i en reaktor.

»Det er lidt som en dans – bare med et dosimeter og beskyttelsesdragter på. Vi ved præcis, hvem der går ind hvornår, hvem der tager over efter et bestemt antal minutter, og hvem der hjælper med at tage dragten af,« fortæller tillidsrepræsentant Thomas Nielsen.

Opfinder selv løsningerne

Maskinarbejder Morten Kim Lisbjerg Bigand og hans kolleger bygger selv deres værktøj. Når de fx skal støvsuge radioaktivt støv væk fra én af de såkaldte »hot cells« skal de igennem en mur på 2 meters tykkelse – og det kræver et specialbygget 6 meter langt støvsugerrør at komme derind.

»Nogle gange er det en kompleks, fjernstyret robotløsning. Andre gange er det et søm med gaffatape. Det handler om at tænke kreativt, når vi laver vores værktøj. Vi laver prototyper, tester dem, justerer – og så bruger vi dem én gang,« fortæller Morten.

Når først værktøjet har været brugt, er det nemlig meget ofte for radioaktivt til at kunne bruges igen.

Håndterer alt fra røgalarmer til reaktordele

Demonteringen af den sidste reaktor giver en masse radioaktivt affald – alt fra malingen på væggen til betonen omkring reaktoren er blevet radioaktivt over tid. Det affald skal håndteres, sorteres og lagres. Men derudover producerer vi som samfund hver dag også nyt radioaktivt affald, som bliver håndteret på Risø. Det kommer typisk fra hospitaler, laboratorier, genbrugsstationer og industri.

»Det lyder måske farligt, men det er det ikke, når man gør det rigtigt. Vi måler alt, registrerer alt og følger faste procedurer. Det er ikke noget, vi tager let på,« understreger Monica Wied Madsen, som er arbejdsmiljørepræsentant.

Alt affald, uanset hvor det kommer fra, pakkes forsvarligt og sendes enten til forbrænding, til opbevaring eller videre til håndteringshallen, hvor det bliver skilt ad. Alt, der ikke kan brændes eller renses, bliver opbevaret i lagre – og her skal det være indtil senest år 2073, hvor et slutdepot skal stå klar.

»Det er Tetris med affald«

»Det er lidt som Tetris – affaldet skal pakkes smart og fylde mindst muligt. Men det er en tidskrævende opgave. Når man, som jeg, kommer fra en privat virksomhed, hvor der skal produceres mest muligt på kortest tid, så skulle man vænne sig til, at her handler det om at bruge den tid, det tager,« siger arbejdsmiljørepræsentant Patrick Ask Vedsmand Jakobsen, der arbejder i håndteringshallen, hvor man blandt andet sorterer det radioaktive affald fra ikke-radioaktivt affald.

Hos Dansk Dekommissionering har man ikke travlt – man har ansvar. Og samarbejdet er alfa omega. Både fordi arbejdsplaner, proces og sikkerhed er fælles, men det er også samarbejdet mellem fortidens og fremtidens kolleger. Dem, der startede nedrivningen for 20 år siden, og de fremtidige kolleger, som skal sørge for at opbevare affaldet frem mod senest år 2073 og 100.000 år derefter.