Jeppe byggede en LEGO-figur til svendeprøven
"Jeg kan ikke aflevere noget, som jeg ikke selv synes er pænt"
Jeppe Fobian er 21 år og udlært rustfast klejnsmed hos Westrup i Slagelse. Her viser og fortæller han om sin svendeprøve:
Hvad har du lavet til din svendeprøve?
Jeg har lavet en LEGO-figur i metal. Min far sendte mig en youtubevideo med en, der havde lavet en LEGO-figur i træ. Jeg har altid bygget meget med LEGO, så det kunne være fedt at lave en i metal. Jeg 3D-printede en figur i samme størrelse og lavede mål efter den, og så startede jeg bare nedefra og op. Alle ”led” kan bøjes ligesom på en rigtig LEGO-figur.
Der er ingen buk på figuren, det hele er pladedele, undtagen armene, der er rør også. Jeg har brugt 35 pladedele til kroppen, som så er svejset, slebet, børstet og poleret. Det kunne være fedt, hvis jeg havde nået at lave en svejsehjelm, men havde jeg ikke tid til.
Hvad var det mest udfordrende?
Armen er lavet ud af to rørbøjninger, som jeg har skåret sådan nogle kejler i og trykket sammen, så overarmen er større end underarmen. Det var svært, fordi de havde de dimensioner, de nu har. Og det er svært at få en sliberetning på armen, fordi den har den form der. Armene er nok også det, jeg er mest stolt af, for jeg havde ikke regnet med, at de blev så gode, som de blev.
Hvordan gik svendeprøven?
Ja, de fandt jo selvfølgelig nogle småting, det skal de jo gøre. Men jeg endte da med et 12-tal. Jeg kan ikke aflevere noget, som jeg ikke selv synes er pænt.
Ungdomskurser 2025
Metal Ungdom arrangerer massevis af kurser for lærlinge og nyudlærte. Find dit næste kursus i kursuskataloget her.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.
3363 2000Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00
Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.