OK25 er stemt igennem - det blev et stort 'ja'
Dansk Metals medlemmer har stemt overenskomst 2025 igennem.
OK25 er vedtaget – 89 % stemte 'ja'
Urafstemningen for OK25 er nu afsluttet, og der har været stor opbakning fra medlemmerne. Overenskomsterne er nu stemt igennem. Det blev et markant 'ja'.
7 ud af 10 af Dansk Metals stemmeberettigede medlemmer har stemt. 89% har stemt 'ja'.
Jeg er glad og stolt over, at medlemmerne bakker så massivt op. Vi har sikret reallønsfremgang, nye rettigheder og en historisk styrkelse af familielivet. Det er ikke hver dag, vi flytter hegnspæle i overenskomsterne – men det gør vi her.
Hovedpunkter i OK25
OK25 træder i kraft med virkning fra 1. marts 2025 og løber frem til 2028. Overenskomsten omfatter en række væsentlige forbedringer, der ikke kun får betydning for ansatte under Industriens Overenskomst, men som også kan få afsmittende effekt på resten af arbejdsmarkedet:
Ikrafttræden – hvornår sker hvad?
- Stigning i Fritvalgskonto med to procentpoint fra 9% til 11% - den stiger 1 procentpoint den 1. marts 2026 og 1 procentpoint den 1. marts 2027
- Stigning i arbejdsgivers bidrag til pension med 1% fra 1. maj 2025
- Ret til fri ved barns 3. sygedag, to årlige børnebørns-omsorgsdage og ret til at ledsage nære familiemedlemmer til læge og samtaler med offentlige myndigheder. Rettighederne træder i kraft 1. marts 2025
- Løn til lærlinge og elever stiger 1. maj 2025 med 4%, den 1. marts 2026 med 3,5% og den 1. marts i 2027 med 3,5%
- Vederlag på 9.000 kr. til arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af et af CO-industris medlemsforbund. Træder i kraft 1. marts 2025
- Stigningen på mindsteløn træder i kraft fra 1. maj 2025 med første stigning til kr. 139,90, 1. marts 2026 stiger mindstelønnen til kr. 143,40 og 1. marts 2027 til kr. 146,90.
- Retten til løn under sygdom i Industriens Overenskomst bliver forlænget med tre uger for timelønnede, så man nu har ret til 17 uger med løn under sygdom fra 1. marts 2025
- Tillæg for overarbejde forøges med 3% hvert år i overenskomstperioden. Første gang 1. maj 2025 og så igen 1. marts 2026 og 1. marts 2027
- Antallet af uger med betalt forældre orlov bliver udvidet med to uger fra fem til syv uger. Udvidelsen med 2 uger gælder for børn født- eller modtaget pr. 1. juni 2025 eller senere.
Se alle forbedringerne i den nye overenskomst
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information?
Så er du velkommen til at skrive til os på ok@danskmetal.dk
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.
3363 2000Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00
Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.