Tillykke med valget
Velkommen som ny tillidsrepræsentant
Kom godt fra start og få styr på dine opgaver som TR
Som tillidsrepræsentant i Dansk Metal er du bindeled mellem kolleger og ledelse – og den, der tager dialogen, når det gælder. Du lytter, rådgiver og er med til at skabe løsninger i hverdagen.
Afspil video
Forbundsformand: Din rolle gør en forskel
Hør Claus Jensen sætte ord på, hvorfor du gør en forskel for dine kollegaer – og hvordan du kan styrke din rolle gennem fællesskab, netværk og ny viden.
Afspil video
Kim: Erfaring fra hverdagen
Se Kim fortælle, hvorfor det er vigtigt at finde svar frem for at sige halve sandheder – og hvordan en fast runde hos kollegaerne og en god tone gør en stor forskel.
Afspil video
MayBritt: Kom hurtigt i gang
Hør May-Britt fortælle, hvordan hun hurtigt blev kastet ud i TR-opgaverne – og fandt støtte i lokalafdelingen, kurser og netværk.
Afspil video
Mads: Ny og ung i rollen
Mads mødte skepsis med nysgerrighed – og giver sit bud på, hvordan du kommer godt i gang som tillidsrepræsentant.
Du arbejder for gode løn- og arbejdsvilkår
I hverdagen er du med til at løse problemer og hjælpe dine kollegaer. Samtidig styrker du fællesskabet på arbejdspladsen.
Opgaverne er mange – men du behøver ikke kunne det hele fra første dag:
Lønforhandling
Løn: Som TR er du med til at forhandle løn. Du samler kollegernes input og går i dialog med ledelsen om en fair lønudvikling.
Få alle med
Organiser: En stærk arbejdsplads kræver fællesskab. Som TR kan du invitere kolleger med i Dansk Metal og vise værdien af at stå sammen.
Arbejdstid
Arbejdstid: Regler om arbejdstid påvirker både job, fritid og familieliv. Som TR kan du hjælpe med overblik og tage dialogen, hvis aftalerne ikke holder.
Sygdom og trivsel
Trivsel: Som TR kan du støtte kolleger ved sygdom og mistrivsel. Sammen kan I finde løsninger, der styrker arbejdslivet.
Tag godt imod nye kolleger
Nye kolleger: En god start betyder meget. Som TR kan du byde nye kolleger velkommen og fortælle om fællesskabet på jeres arbejdsplads.
Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø: Et godt arbejdsmiljø skaber tryghed i hverdagen. Som TR kan du samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten om at forebygge problemer.
Relationer og samarbejde
Samarbejde: Gode relationer gør arbejdet lettere. Som TR er du med til at styrke dialogen mellem kolleger og ledelse.
Lærlinge
Lærlinge er fremtidens faglærte. Som TR kan du være med til at sikre god oplæring og ordentlige vilkår.
Bliv godt klædt på til opgaven
Din grunduddannelse
Få en god start som TR. Uddannelsen er modulopbygget og strækker sig over tid, så du løbende kan bruge det, du lærer, i din hverdag.
Nyhedsbrev
Hold dig opdateret som TR. 8 gange om året får du viden, værktøjer og aktuelle emner direkte i din indbakke – så du altid er klædt på til opgaven.
Få svar på hjemmesiden
På hjemmesiden finder du guides, regler og værktøjer, som du kan bruge i din hverdag som TR.
Tag fat i lokalafdelingen
Du står ikke alene som TR. Din lokalafdeling kan sparre og hjælpe dig videre, når du er i tvivl.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.
3363 2000Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00
Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.