Foto: Flyvestyrmand Alexander Mårtensson taler med en flyveleder.

Cockpittet efter take-off

Vi er i cockpittet efter take-off på SAS' Airbus A350. Piloterne har travlt med at overvåge systemer, udføre checklister og holde løbende kontakt med flyvelederne.

Omkring Rumænien og Sortehavet skal piloterne også håndtere forstyrrelser i flyets systemer – det vender vi tilbage til senere.

Flyvelederne kontrollerer luftrummet i deres respektive lande. Kontakten med flyvelederne sikrer, at piloterne får instrukser om fx ændringer i flyvehøjde eller rute, når de krydser ind og ud af forskellige luftrum. 

Piloterne skal følge flyveledernes instrukser, men der kan opstå situationer, hvor piloterne i stedet skal følge flyets varslingssystemer.

Luftkaptajnen har det overordnede ansvar ombord, og dermed også det sidste ord ift. sikkerheden.

Foto: Fra venstre mod højre - Luftkaptajn Lars Christensen, flyvestyrmand Alexander Mårtensson og flyvestyrmand Jan Dissing. De to førstnævnte er de primære piloter på flyvningerne, mens Jan Dissing er relief pilot på denne tur.

Foto: Air purser Michael Nielsen.

Kabinelederen

I kabinen er det air purser Michael Nielsen, der leder og fordeler arbejdet for sine 8 kolleger i kabinen.

Michael har været 37 år i SAS – 20 af dem som air purser. "Jeg kan ikke forestille mig at lave noget andet," lyder det med et smil.

Som air purser er det ham, der sørger for, at alle kabinens checklister bliver gennemgået (både før, under og efter landing) og samarbejder med cockpittet, blandt andet ift. boarding af passagererne.

Det er Michael, der spørger piloterne, om crewet kan påbegynde boarding, og han giver besked, når boarding er complete, så dørene kan lukkes, og flyet kan komme på vingerne.

Foto: Instrumentpanelet i cockpittet på SAS' Airbus A350.

Forstyrrelser i cockpittet

Vi er tilbage i cockpittet. Piloterne skal håndtere forstyrrelser i systemerne omkring Rumænien og Sortehavet på udturen.

Blandt andet "jamming", som er blokeringer af navigationssystemer, og "spoofing", som giver falsk navigationsinformation.

"Vi er trænet til at håndtere forstyrrelserne, og vi ved, hvad vi skal gøre for at minimere påvirkningen på flyets systemer," siger luftfkaptajn Lars Christensen.

Foto: Luftkaptajn Lars Christensen kigger på vejrkort.

Vigtig beslutning for crewet

Vejrradarerne og vejrkort bliver konstant tjekket. Forholdene kan hele tiden ændre sig. Især på en 12 timers flyvning over mange lande og breddegrader.

Kortet på iPaden viser et område med turbulens på vej mod Japan et par timer før ankomst. Den potentielle turbulens kan besværliggøre kabinepersonalets meal service inden landing.

Luftkaptajn Lars Christensen og air purser Michael Nielsen tager en vigtig beslutning: Meal service starter i stedet en time tidligere end oprindeligt planlagt. Sikkerhed fremfor alt, både for passagerer og personalet.

Foto: Air stewards Neo Djaber (tv.) og Joel Liegnell, der arbejder i den forreste del på SAS Business.

Meal service i kabinen

Når der er meal service, er al kabinepersonale på arbejde, og det er velkoordineret. ”Ingen er klar, før alle er klar. Serveringen starter på samme tid i hele kabinen,” lyder det fra air steward Joel Liegnell.

På Business kan du genkende air stewards på de hvide kokkejakker, som de har på under serveringen.

Foto: Air stewards Neo Djaber (tv.) og Joel Liegnell forbereder meal service på SAS Business.

Et særligt job

"Jeg elsker cabin crew livet," lyder det fra Joel Liegnell. Han har arbejdet halvandet år i SAS og elsker jobbet: ”Jeg elsker service og at rejse, og det er sjovt at lære nye mennesker at kende.”

Som air steward sørger han for at klargøre mad og drikkevarer, og få hver meal service til at glide. ”Jeg har tidligere arbejdet i restaurationsbranchen, så jeg elsker mad og vin, og at give passagererne en god oplevelse.”

Udover sit arbejde i luften træner Joel også sine SAS-kolleger, der gerne vil være air stewards.

Foto: En af de mange ovne til opvarmning af måltider. Det tager ca. 18-20 minutter at varme ca. 32 måltider på Economy. Udturen har fuld belægning med 228 passagerer på Economy.

Foto: Air host Lars Wenlin og air hostess Amanda Wissing Friis. For at blive air hostess/air host i SAS skal du gennemgå et 4 ugers sikkerhedskursus, som gør dig klar til arbejdet ombord.

Foto: Luftkaptajn Lars Christensen viser hjemtursruten på kortet tæt på Nordpolen.

Polarruten hjem

Det russiske luftrum har været lukket for europæiske flyselskaber siden Ruslands invasion i Ukraine. Derfor flyver europæiske flyselskaber alternative ruter til og fra Tokyo.

På de her flyvninger bliver der fløjet syd om Rusland på udturen, mens hjemturen går gennem Beringstrædet og over det nordlige Grønland – kun 300 miles (ca. 482,8 km) fra Nordpolen.

”Det er vigtigt altid at have en plan b, så vi sørger for at have flere mulige veje ud af en situation. Vi planlægger hele tiden på ’hvad nu hvis’-scenarier, specielt på ruter langt fra alternative lufthavne. Samtidig har vi øje for, om der er nogle shortcuts undervejs på ruten. Hvis vi kan skyde genvej, kan vi komme hurtigere frem til destinationen, og vi forbruger mindre brændstof,” lyder det fra Lars Christensen. 

Det er noget, som både passagerer og SAS sætter pris på. Det er op til flyvelederne på jorden, om piloterne må benytte sig af de shortcuts, de beregner sig frem til.

Ruten på flyvningerne bliver justeret flere gange undervejs. Det betyder også, at flyet skyder genvej og kommer endnu tættere på Nordpolen end først planlagt.

Dedikeret crew

Uanset om det handler om at håndtere tekniske udfordringer, træffe vigtige beslutninger om service og sikkerhed, eller bare sikre, at alle passagerer får en god oplevelse, er samarbejdet i 12.000 meters højde altafgørende.

Det kræver høj faglighed, professionalisme og ikke mindst et stærkt fællesskab blandt alle ombord.

Så næste gang du sætter dig til rette i et SAS-fly på vej ud i verden, kan du tænke på det dedikerede crew, der arbejder sammen – fra cockpit til kabine – for at gøre din rejse både sikker og mindeværdig.

Se flere billeder fra turen i billedgalleriet herunder.